303
2. Om nogen fester en Pige, oc hun bliffver dereffter befunden at være krenckit aff en anden, da maa hand skillie sig ved hende, om hand icke wil tage hende til Naade. 3. Oc dersom den förste, som haffde krenckit hende, vil tage hende til Hustru, da maa det ocsaa tilstædis, dog at begges deris Forseelse affbedis aff Sogne. presten paa Predickestolen. Oc om the Personer, som ere troloffvede, forseer sig paa enten Sider, saa at enten hand bevarer sig met nogit andet Qvindfolck, eller hun bevarer sig met en anden Mandsperson, da mue de oc være hveranden qvit, uden den Person, som uskyldig er, vil benaade den skyldige; men dersom de forsee sig paa begge Sider, da skal dennem icke tilstædis at bliffve ved den Person, de haffde forseet sig met, paa enten Sider, for den Forargelse der vilde fölge effter, men derfor at straffis, som vedbör. 4. Dersom öc nogen troloffver sig en, oc icke ligevel bevarer sig met hende, oc hand dereffter troloffver sig en anden oc beligger hende, oc endog icke nogen slig Troloffwelse effter denne Dag vel kand skee effter den Skick oc Ordning, som om Troloffvelse tilforn formeldit er: da, dersom nogen slig Hændelse skede, skal hand straffis aff Öffrighed, oc ingen aff dennem beholde; oc den Prest, som haffver værit offver den sidste Troloffvelse, oc icke haffuer anseet hwes tilforn om Troloffvelser sagt er, skal oc straffis deroffuer, som vedbör. 5. Dersom nogen effter Troloffvelsen er skeet, drager hen fra sin Festemö, oc bliffver lenge fra hende, imod hendis Villie oc Samtycke, da maa hun effter tre Aar giffte sig met en anden, om Festemanden icke er udi lowligt Forfald forhindrit. 6. Om nogen aff Parterne, effter Troloffvelsen er skeet, forseer sig met Tyffveri eller anden saadan uærlig Gierning, hvilken dog icke fölger Liffsstraf effter, da maa den uskyldige befriies fra den skyldige, om den det begierer.
