304
7. Om nogen for Troloffvelsen haffde nogen hemmelig Siugdom, som spedalske, fallende Sot, eller nogen anden slig besmittelig oc vederstyggelig Siuge, oc icke den aabenbarede, da maa hand eller hun oc bliffve hveranden qvit, om de det begiere; men dersom saadan Siugdom eller anden Kranckhed kommer effter Troloffwelsen, da skal der settis nogen Tid, udi hvilcken mand kand söge Raad, om den Siuge middeler Tid kand hielpis; kand den icke, da maa den Troloffvelse wel opslais, om thet begieris. 8. Om det sig saa kand tildrage, at hereffter nogle troloffve hverandre, oc den ene icke findis effter Troloffvelsen saa riig, som hand haffde sig angiffvit, oc den anden for slig Aarsag Skylff wil saadan Troloffvelse omkaste oc icke holde, da skulle de derfor icke mue skillies at, efterdi det siunis en megit stor Lætferdighed, at nogen skulde sig udi den victige Handel met hverandre indlade, för end de vel kiende hinanden. Om Jomfrukrenckere. Hvad Jomfrukrenckelse belanger, skal holdes dermet effter Lowen, Recessen oc Handfestningen. Men dersom nogen, enten selff eller ved andre, beder om en Dannemands Daatter, oc deroffver beligger hende, för Troloffvelsen skeer eller hand faar endelig Svar, da skal hand endeligen tage hende til Ecte, om hendis Forældre eller Formyndere ville det samtycke. Dersom nogen beligger nogen Mö eller Pige, oc siger Ney derfor, da verie sig derfor effter Lowen, eller böde derfor effter Lowen oc Recessen. Sictis oc nogen at halfve beliggit nogen Encke, som tilforn haffver værit uberöctit, da oc at verie sig derfor effter Loven, eller böde udi lige Maade. Oc effterdi det tit er befundit, at der er bliffvit steffnd udi Rætte saadanne Jomfrukrenckere, som ublueligen hafde skændt den ene uberöctede Mö eller Encke effter den anden, undertiden tre, fire, eller flere, oc en gudfryctig Öffrighed icke bör saadanne groffve Synder oc Forargelser lade bliffve ustraffit, da skal den eller de, som hereffter udi slig grofve Laster oc Forseelser bliffve befundne, icke
