315
nere, förend hand aff vor Lehnsmand haffuer bekommet Collatz, saafremt de derfore icke vilde stande til Rætte. 4. Ingen, som til nogit Prestekald kaldis, maa derfor byde, megit mindre udgiffue, nogen Skenck eller Gaffue. Hvo herimod giörer, miste icke allene det samme Kald, mens maa efter den Dag aldrig til nogit andit tilstedis. Tager oc nogen. herfor Skenck eller Gaffue, være sig aff vore Lehnsmænd, Superintendenter, Provister eller Sognemænd, da giffue de icke alleniste igien derfor dobbelt til neste Hospital, mens Lehnsmanden skal haffue forbrut sit Lehn, Superintendenten oc Provisten deris Kald, Bonden sin Gaard, oc Adelsmand, som boer i Sognit, straffis som den vor Mandat icke haffuer villit actet. 5. Item skal oc ingen Præst maa tage nogen Skenk oc Gaffue for Böndernis Begraffvelser eller Aflöszning, mens lade sig nöye med sin Offer oc Tiende, eller haffue forbrut sit Kald oc aldrig derefter til nogit andit tilstedis. 6. Skulle oc alle residerende Degne udi Kirckerne om Afftenen oc Morgenen ringe Bede- oc Fred-Klocken, oc huor ingen siddendis Degn findis, skulle Sognemen. dene enten selff skifftis til det at giöre, eller samptligen handle met een, som det kunde forrette. 7. Bönderne skulle deres Tiende udi Kierffue eller Næg, efter Recessen, affsette paa Aggeren, udi deris eller deris Fuldmectigis Nærverelse, som den skal opberge, oc siden huor de plictige ere henföre, eller derfor straffis, som vedböer. Mens dersom en hastig Höst indfalder, oc den ey möder til rette Tide, som Tienden skal opberge, da haffue Bonden Fuldmact sit Korn at indföre; klager der siden nogen paa, da gaa derom effter Recessen. 40*
