XXXIV
Handvest van Hertogh Johan de III. Anno 1424. (p. 23). Item soo en sal geen poorter van Enchuysen den anderen aenspreccken voort't geestelicke Recht. (Jvfr. V. L. c. 82 (87). Handvesi van Maximilian, Roomsch Keyser, anno 1512. (p. 61.) ... de voornoemde Supplianten alle Jaersdagh in 't vernieuwen van der Wet onser voorsz. Stede sullen mogen van nu voortaen kiesen ende continneeren een van de drie Burgermeesteren van den verlceden Jaere, op dat de saeken ende affairen getrouweliick ende seckerliick gesolliciteert ende bewaert, ende d'andere gekosene Burgermeesteren van 't gunt dat binnen der selver Stede ende voorgaende Jaer van de selve saeken ende affairen te bet geinstrueert sullen mogen werden, wel verstaende dat die gene die by de drie nieuwe Burgermeesteren gekooren sal werden, niet langer gecontinueert en sal ziin dan een Jacr &c. Jvfr. B. L. c. 2. Handvesten van Grootebroeck. p. 25. Handvest van Hertogh Philips de I, Anno 1463 d. 21 Juny, dat Kloostermannen noch Vrowen geen Landt moeten koopen, trapenieren, noch eenige wacrlicke neringh hanteren. Jvfr. V. L. c. 91 (96). *) Naar Hvitfeld siger, at Christian den Anden ogsaa har øst af tydske kilder, har han neppe Uret; følgende Forskrifter, som findes i den anden Deel af den i Frankfurt Aar 1747 udkomne Neue Sammlung der Reichsabschiede (i Folio), have en saadan Lighed med adskillige af Kong Christians Lovbud, at de vel kunne synes at have foranlediget disse eller at have tjent Concipisten til Monster. I Ordnung des Kaiserlichen Kammer-Gerichts zu Worms, aufgericht Anno Anno 1495 findes: "bes Richters und Gerichtsschreibers Eidt (S. (7)", som fortjener at jevnføres med Christian den Andens V. 2. c. 5 og 11, og sammesteds §. 20: "Tar allerhand Briefe und Expeditionen", jvfr. V. L. c. II. Med Königl. Sagung von den Gotteslåsteren, zu Worms aufgericht Anno 1495 (S. 28-29) og Reichsabschied zu Trier und Edlln 1512, IV. §. 1. (S. 141), maa jevnføres G. 2. c. 47, W. L. c. 12. I Reichsabschied zu Freiburg 1498 handler §. 44. von Bettlern og §. 48. von den Questionarien **) und Samb Tern, (S 48-49), jevnfør G. L. c. 112, 120. V. L. c. 88, 93. I Kammergerichtsordnung zu Augsburg 1500, XXIII. §. 10. (S. 79) findes Bestemmelser om Geistlighedens klædedragt, hvormed jvnfr. G. L. c. 2., og sammesteds xxiv, "daß die Tücher sollen geneßt und geschoren verkauft werden," jvfr. W. L. c. 59. Endelig er det udenfor al Tvivl, at Kong Christian har laant Ideen til den Kammerret, han vilde oprette (see G. 2. c. 21. 2. L. 82-84) af den Domstol, som Kejser Maximilian under dette Navn havde stiftet. -
- ) Jevnfer S. xx.
- ) Saaledes kaldtes i Middelalderen de, som tiggede Almisse til sig selv eller Andre, s. Du Cange Glossar.
voc. Quæstionarii. D
