Spring til indhold

Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/370

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

325

ninger, ligesom de udi enhuer hans Tid ere udgangen, udi en Bog lade registere, som altid hoss Lehnit kunde bliffue; disligeste naar nogen Forandring skeer, fra dennem til deris Effterkommere offuerantvorde huis Tingsvinder, Domme oc andre Breffue, som siden udi samme Lehn til nogen Underretning kunde fornöden giöris. 41. Efftersom Vi aff daglig Experientz forfare, at Kirckerne herudi Rigit en merckelig Skade oc Nachdeel tit oc offte tilföies, idet at deris Verger, naar de Renten oc Inkomsten haffuer oppebaarit, den hoss sig pleye at beholde oc snarere til deris egen Nytte og Fordeel, end Kirckernis Gaffn oc Beste henvende, saa det offte befindis, at naar Kirckevergerne ved Döden affgaaer, de da icke haffuer slig Formue efterladt, som til Kirckens Betalning sig kunde forstrecke, da ville Vi derfor hereffter, at den, som Kirckevergernis Regenskab lader höre, være sig enten vore Lehnsmend eller Provister, aarligen til sig alle Kirckernes Penninge skulle annamme, oc dennem siden, Kirckerne til Beste, hoss visse oc værhafftige Folck, paa nöyagtig Forvaring udsette paa Rente, oc derpaa aarligen udi vort Rentekammer indskicke en rictig Fortegnelse, saa Vi deraff nocksom kunde forfare, huad enhuer aff Kirckerne til Beste haffuer, men huis de enten til deris Bygning kunde eracte fornöden at giöris, eller ogsaa til nödtörfftig Vin oc Bröd aarligen at skulle behöffuis, kunde hoss Kirckevergerne paa videre Regenskab lade bliffue beholden. 42. Udi di lige Maade pleyer ocsaa iblant den gemeen Almue en stoer Miszbrug at findis, idet, at naar nogen Bonde bliffuer tilfunden sin Kiönsæd at giöre, da pleye de, saasnart uden Landit, som Herridit, langt borte dennem at oplede oc hente, som sig til slig deris Lou at edle ville lade offuertale, oc i saa Maade dennem tiidt til at suerge bevilge, som aldelis om Sagen intet er bevist, huorfor Vi ville, at hereffter ingen Bonde, som til nogen Kiönsæd bliffuer dömt, maa aff Dommeren stedis til at bruge andre sin Eed at fulddriffue, end de, som i Herrit met hannem er boesiddendis, paa det at Sandhed disbedre kunde handtheffuis, oc den icke hereffter, som tilforne, skulle falde saa læt ved slig Middel at kuldkaste oc undertrycke.