330
4. 1976107 Befindis nogen sit Jordegods at affhende, effterat Steffning til almindelig Herredage, for Gield eller Udleg, offuer hannem er forhverffuit, louligen forkyndit, eller sidst ve- oc til det Landsting, under hvilket hans Boepel eller Verelse er, rit haffuer, oc Godzit, som affhendis, er beliggendis, dereffter læst oc paaskreffven, da stande samme Kiöb oc Forhandling for fulde, saafremt den, som tiltalis, enten frikiendis eller oc fyldistgiörer hvis Laugmaal offuer hannem til Herredag forhverffuis; ellers være samme Forhandling som den ey giort vaar, haffue sig oc Ridemend Mact, derudi at indföre, dog at for dennem lowlig bevisis, siden den Tid tilforne omformeldis Godzit at være skiödet oc affhendt. 5. Udi Rigens Ret maa Dele ey fordris for ringere end det, huis förste Hoffuitstoel, oc som Sagen er affreyst, haffuer værit 20 enckende Daler, eller deris Værd, være sig Gield, Böder, eller andet, med mindre det er Arff, som icke vides huor höygt den sig belöber, heller Breffue, oc saadant, som anden tilhörer oc nogen hos sig haffuer oc dog icke vil fra sig leffuere; eller om nogit fordris effter Kongens oc Rigens Raads Domme, som för er rört, da være enhver frit fore (om hand ellers vil) det ved Rigens Ræt at söge. 6. sedtol Sind as no od ig Det umueligt er at föris tilstede, maa ey eskis, meden allene tilbörlig Vederleg derfor, effter nöyactig Beviszning eller billig Vurdering. 7. oo angol ibu lat meant bos mo Ey heller maa nögen eske for Udleg eller Skade, hand venter sig for nogen at skulle lide, meden allene for den, hand lid haffuer, oc for huilcken den, som forfölgis, hannem plictig er at stande til Rette; dog skal hermed den, som Forloffver er, icke være formeent, sin Hand oc Segel ved Rigens Ræt at igienfördre, de hannem mod Forskriffning oc Skadeslösbrefue offuer tilsagde Dag oc Tid for. oldis.
