334
18. Fem em Dage effter tredie Laugdags - Breff lovligen er brudit, tagis Strax - Breff (som er fierde Laugdags- Breff) oc Ride- eller Römnings-Breff, saafremt icke midlertid Genbreff er forhverffuid; dog skal Laugdags - Breffvene Rigens Cantzeler, lovligen læste oc paategnede, igien tilstillis, för Strax-Breff udstedis. 19. Genbreff formelder, at den, det forhverffuer, hans fuldmyndige Bud haffuer mödt, oc budet sig mod Laugdags-Breffyene, som offuer hannem udstede ere, i Rette, huilcke derfore igienkaldis, dödis oc mactlös mælis, saalenge de fremkomme med begge deris Bevissning i den Sag, oc saaviidt den, Genbreff tager, beviser sig icke med Rette at tiltalis: dog at den, som forfölger, videre Breffue oc Forfölgning stedis skal, indtil begge Parter endelig vorder atskilde med Rette, steffnen. dis derforuden den, som forfölger, om nogle visse Uger at möde for Rigens Cantzeler, oc gaa i Rette i Sagen, saafremt hand sielff icke emidlertid tager Steffning, oc den lovligen lader forkynde. 20. Mod Genbreff tager den, som forfölger, sex Ugers Steffning, huorudi hos begge Parter biudis at möde for Rigens Cantzeler siette Ugers Dag effter Steffningen er læst, med hvis Beviss de haffue paa Godzit oc det, som paatalis, saafremt nogen udebliffuer, at den, som möder, da [icke] skal hielpis det ret i Sagen er, som tilbörligt. 21. Möder begge oc gaar udi Rætte, oc falder den, som stefner, aff Sagen, allene fordi i Processen er forseet, da begyndis paa ny, saavidt icke Ræt er fordrit. 22. End fremleggis for Rigens Cantzeler Adels Breff, Domme, eller andet saadant, som hand icke vil understaa sig at fölge, da settis det ind for sin tilbörlig Dommere.
