339
lössgiffues aff Forfölgningen under Forplict, den Forfölgende inden en visse Tid at stille tilfreds, eller staa under samme Forfölgning, da saafrembt den, som forfölgis, icke sin Forplict effterkommer, kand den, der forfölger, begynde Forfölg. ningen der som hand slap; oc skal samme Lösskyndige skee til Tinge; siden være den aff Forfölgningen er lössgiffuen mæctig, sit Gods at affhende, med mindre andre haffuer hannem i Forfölgning; thi dennem kand med Lösskyndigen deris Rat oc Rættergang icke hindris. 41. Ridebreffuit stillis paa fire Riddermendsmend, som dertil beqvemme ere, oc beleylig nest boesiddende, med mindre den Forfölgende sielff nogen dertil kand formaa oc bevilge; end gielder Sagen Borger, som Sielffeygerjord haffuer, eller jordeigne Bönder paa, da kand oc vel nogle aff deris Stand med tiltagis. 42. Ridebreff brydis til Tinge, oc læsis derforuden for huer Ridemand serdelis. Veirer sig Ridemand inden siette Ugers Dag at fuldgiöre Ridebreffuit, da maa tagis til hannem sex Ugers Paamindelse, oc siden Rigens Forfölgning offuer hannem for Kost, Tæring oc Skade, i saa Maade lidis, indtil hand fuldgiörer Ridebreffuit. 43. Haffuer Ridemænd lowlig Forfald, eller oc ved Döden affgaar, da maa Ridemendene tage andre gode Mænd istedet oc indföre. End affgaar mere end Helfften aff Ridemendene ved Döden, da tagis Ridebreffuit paa nye. 44. Dersom Ridemændene indförer midlertid Sagen endnu henger for Rigens Cantzeler, eller (efftersom tilforne i den 23 de Artickel formeldis) til Herredage er indfunden eller oc indsteffnet, da skal de forbeholdet haffue, at de udi saadant Gods indförer, saafremt Forfölgningen findis saa være dreffuit, at den ved fulde Mact at bliffue ordelis. 43*
