352
maa ey tilstedis at predicke paa noget Kald, meget mindre noget Kaldsbreff at tage. Anlangende de Studiosos, som ville begiffue sig til andre Studia, om dennem haffue Professores derudi imellom sig selff at raadföre, oc det lade skee som bequemmeligst skee kand. 2.* Naar saadanne komme til Superintendenten med sligt it Vindnisbyrd ocKundskab, maa de tilstedis oc ydermere commenderis at predicke, oc, naar noget Kald vorder ledigt, maa de allene til dets Tieniste sig angiffue oc lade höre, dog Sognemendene icke hermed betagen deris fri Rettighed oc Kald effter Ordinantzen oc Forordningerne. Oc er det samme at forstaae om Prestesönner, der saaledis, som forbemelt er, bliffue approberede, at de ocsaa i deris Fædris Kald oc Sogner til Medtienere maa annammis, oc siden, om de lowlig Kald effter Ordinantzen kunde bekomme, dertil admitteris oc tilstedis, naar de (saavelsom andre) ere aff Superintendenten examinerede oc offuerhördé, oc ret duelige oc skickelige befunden til det hellige Preste Embede effter Ordinantzen, som det sig bör. 3. Oc effterdi Philosophia oc Theologia ere tuende underskedelige Videnskaber, oc ligesaavel Mact paaligger, at erfare huad Mening oc Forfarenhed Magistri udi den hellige Skrifft haffue, som andre, ville Vi hermed saaledis hereffter naadigst forordnet haffue, at de Magistri, som icke haffue bekommet deris Attestation oc hereffter kaldet vorder til noget Kirckekald, skulle ligesaavel som andre forplictet være at tage deris Attestation, saafremt de nogen Kircketieniste herudi vore Lande, Danmarck oc Norge, ville betiene, om de den, förend de Graden finge, icke be.. kommet haffue. 4.** Men paa det den studerendis Ungdom deris nödige Öffuelser udi Predicken hermed icke skulle betagis, da skal udi alle Gymnasiis oc störste Skoler forordnis, at den, sig udi Predicken exercere vil, det for nogen aff Professoribus oc udi Sko-
- ) Samme Kilde §. 3.
- ) Samme Kilde §. 4.
