365
31. Alle, saavel Geistlige som Verdtzlige, skulle være formanede, at de sig fra Sueren oc Banden entholder, effterdi samme Sueren oc Slemhed i Synderlighed aff letferdige Folck brugis, oc mest aff dennem, huilcke uden Sueren icke staar til at troe. Dernest skulle oc alle deris Börn, Folck oc Tiunde derfra holdes, oc enhuer udi sit Huus Viide derhos sette, med Penge eller Huusstraff, effter Gaardsretten, huad heller det er saadan Folck, som er under Gaardsretten, eller ey. Oc skulle de Geistlige oc Præsterne icke allene være forplictede, sig selff oc deris Börn oc Tiunde, under störste Straff, derfra at entholde, meden de skulle endoc Adel oc Uadel, som dermed dagligen sig forseer, udi Skrifftemaal derom beskedenlig oc med Betenckende advare, saa oc enhuer udi Predicken oc Skrifftemaal tilraade, udi deris Huuse offuer denne Forordning at holde. Predicanterne skulle oc udi alle gudfrygtige Samquemme være forplictede at paaminde dennem, som udi saa Maader Gud den Allerhöyeste fortörner, oc derhos formane, at de noget til Fattige udgiffuer, mue oc vel deris Naffne antegne, som sig herimod motvilligen anstiller, oc til Herskabet dennem offuerleffuere, som tilbörlig deroffuer haffuer at rette, oc deris Straff paabiude. Alle Dommere, ingen undertagen, skulle oc aarligen til nestliggende Hospital forskicke under deris eller Skriffuernis Hender Regenskab aff huis Sagefald, det 1ode Cap. udi Kong Christian den 3dies, höyloflig Ihukommelse, hans Reces tilholder Dommerne til Tinge at oppeberre, saafrembt deris Öffrighed ey skal foraarsagis, dennem en vis Straff til samme Hospitaler at paalegge, om de herudinden findis forsömmelige. Befindis nogen ellers udi Kiöbstederne motvilligen oc fortredeligen udi saadan Guds Fortörnelse at frembture, da skulle de icke mue forfremmis til nogen Bestilling udi Byen, som de kunde haffue AEre eller Gaffn aff, oc saafremt de formener sig formeget med Byes Tynge, Skat eller Paaleg at graveris, da skulle de sig icke deroffuer mue besuerge, om de saadanne ere, med mindre de aff deris Siellesörgere, Naeboer oc Gienboer, Skudsmaal oc Vidner bekomme, sig at haffue bedret. Kand oc samme Straff icke hielpe, da mue de paa det sidste slet aff Byen forvisis. Paa Landsbyen skulle oc Kongl. Mayestæts Lensmænd oc Adelen enhuer udi sit Gebiet haffue Indseende, oc skal huis Viide derom giöris eractis nöyactig,
