366
oc deroffuer aff forbemelte Lensmænd, saavelsom Adelens Rettighed haffue, holdis som vidbör. Saafrembt nogen arbeider under Predicken, skal hand förste Gang straffis som vidbör; huis Helligbröde ellers effter Middag med motvillig Arbeid sig tildrager, dermed forholdis effter som Lowen, Kircke Ordinantzen, Recessen öc Forordningerne indholder. Dog skal hermed være undtaget huis aff stor oc uomgengelig Fornödenhed, særd elis naar Predicken er at Ende, oc sin Neste, sig, eller sine særdelis at hielpe oc redde sig kand tildrage, saaviit Gud den Allermectigis Ord os tilsteder, oc enhuer med en christen Samvittighed kand vide sig at befrie. Er oc under Helligbröde forbuden, udi Kiöbstederne om Helligedage Öel til Kruerhuus at föris, saa oc nogen Kramb oc Vercksted at obnis, ey heller nogen Vare eller andet paa offentlige Steder at falholdis; huo saadant behöffuer, söge sig det i Huusene hos dennem, som det fal haffuer. De Kiöbsteder, som lucte ere, skulle icke, förend Höymesse er ude, lade Portene aabne; haffuer nogen Erinde, som icke haffuer saa lang Respit, hand maa udladis oc icke flere, dog skal hand ansige, huad hannem er anliggende, huilcket Porteneren Borgemesterne strax Höymesse er ude skal ansige. Oc paa det Bönderne oc deris Börn oc Tiunde paa hellige Dage icke skulle formenis at söge Kircken oc bruge Sacramenterne, da skulle Kongl. Mayestæts Fogeder oc Embidtzmænd hermed være befallede, at de icke allene offuer denne Forordning med ald Flid holder, meden oc, at de Bönderne ocderis Börn oc Tiunde paa hellige Dage med Fodrenskab oc alt andet Arbeide, huad det oc være kand, aldelis haffue forskaanede oc upantede, med mindre saadan uomgengelig Fornödenhed (dog Guds Tieneste uforsömmet oc aldelis uforactet) indfalder, som gandske ingen Forhaling kand lide. Huorimod de Gamle skulle være forplictede, deris Börn oc unge Folck huer hellige Dag icke allene, til Predicken, mens oc effter Predicken at lade komme til Kircken, der at lære oc höre deris Börnelærdoms Forklaring, oc anden gudelig Sang oc Lærdom at öffue, med mindre de saa smaa ere, oc Veyen saa lang oc farlig, at det icke skee kand: thi da skulle de dennem udi de Byer, som nest sammen ligger, forsamble, saaviit mueligt, huorheden oc Degnen sig skal begiffue. Oc, naar Bispen oc Prouisten udi deris Visitatzer lader Menigheden for sig kalde, da, dersom nogen uden louglig oc billig Forfald eller Undskylding udebliff-
