386
12. Udi Norge skulle Kongens Befallingsmænd paa Aggershuus, Stawanger, Bergen oc Trundhiem, huer paa sin Sted met Bisperne oc Capitellet, huert Aar den 15de Januari eller neste Sögne dereffter, om da Helligt indfalder, sette it vist Capitels- Kiöb, dog udi huert Fogderi oc Landsart effter sin Beskaffenhed oc det Aars Lei. lighed, huoreffter Kirckens Indkomme skal beregnis. *) 13. Forbemelte i Danmarck, saavel som i Norge, skulle saaledis taxere Kirckernis Vare, saa baade Kirckernis Beste rammis, saa at Varene ey saa dyre settis, at de hos Kirckervergerne bliffue beliggende, dennem oc Kirckerne til Skade. 14. Kirckernis Forsuarer skulle sette til Kirckeverger vederhefftige Dannemænd, som vide Kirckernis Beste, oc ey söge egen Nytte i Indtegt, Udgifft, Kiöb, Sall, Vogenleie, Bygning eller andet, oc skulle Kirckevergernis Naffne, de som frembdelis bliffue, aarligen sidst udi huert Aars Regenskab indföris. Heffuer nogen en tidlang værit Kirckeverge, oc anden vederhefftig er at bekomme, da maa en anden i dens Sted tilsettis. End tilskicker Kirckens Forsuar nogen Sognemand at være Kirckeverge, hand rette sig effter samme Befaling. Dog, belangende Landtzbyen, saa lenge Kirckens Forsuar selff haffuer vederhefftige Bönder i samme Sogner, da bruge sig först dennem oc siden andris. 15. Paa Landtzbyen i Norge der tilskicker Prouist oc Præst med Stifftskriffueren Kir. ckeverger, som oc dertil skulle lade sig bruge, dog ere de allene it Aaremaal, det er tre Aar,, i Bestillingen; de samme (naar andre midlertid værit haffue) maa igien paa nye tiltagis, om de ville, eller oc andre lige vederhefftige icke ere at bekomme. 16. Döer, forlöffuis eller affsettis nogen Kirckeverge, da skal hand eller hans Arffuinger strax fra sig til effterkommende leffuere Inuentarium, Kirckestolen, Kirckens Regenskabsbog, Beholdingen, Breffue, oc andet Kircken tilhörende..
- ) Kilden er dg. 29de Julii 1632, §. 11 (hos Paus S, 740).
