395
om de tilstede ere óc ville være, oc siden henföre den, huor de plictige ere, eller derfor straffis, som vedbör. Mens dersom hastig Höest indfalder, eller oc den ey möder i rette Tide, som Tienden skal opeberge, da haffuer Bonden Fuldmact sit Korn at indföre. Klager nogen siden paa uret Tiende, gaais derom, som forbemelt; thi Bonden er ey plictig med sin Skade at bide Tiendetagerens Velbeleilig. hed, medens den, som Tienden tager, bör at rette sig effter Bondens Leilighed, som oc sig effter Byemendenis Vedtegt tilbörligen med Höst i rette Tide bör at forholde. Forspörger den, som Tienden tager, sig ved Kircke eller i Bye, da være Sognemænd plictige, at sige omtrent den Dag, de höste ville, om sig Vejerligt föyer. *) 48. Kirckens Forsuar bortsteder Kirckens Korntiende, naar den ledig vorder, til den, mest deraff giffue vil. Stedsmaalit föris Kircken til Regenskab, oc skal Kirckens Forsuar med samme Tiende ramme Kirckens Gaffn, saa den deraff Fyldest faaer, oc huor Tienden det taaler, handle med dennem, som fester, at de videre giffue Kircken til Beste. Naar den til Sognemændene undis, da, dersom Sognemændene vorder Kircken offuer Affgifften til Villie med Vogne at hente Sand, Steen, Tömmer, oc andet saadant til Kirckens Fornödenhed, kand med dennem lideligere handlis. Huor oc Affslag er paa nogle Tiender beuilget for öde Gods, ved Pest eller Sandfluct, oc det nu igien bebyggis, der sögis billigen den förige oc billige Affgifft. Huor Kircken bygfeldig er oc ringe Middel haffuer, der sögis alle Veje Tienden paa det höjeste at opsette. 49. Udi Norge skal Tiendekornet effter Capitelskiöb undis Sognemendene (om vederhefftige Sognemend for Tienden ville stande oc den Kircken indforskaffe), undtagen de Tiender, nogen nyder for sin Bestilling, saa oc indtil Kongen anderledis befaler. 50. Aff Kirckens Tiende maa ey giöris Fremlaan; huo den vil opeberge, feste sig den; dog maa den, som Tienden haffuer, unde Bönderne den for Korn. De, som Tien-
- Kilden er Reces 1615, Art. 7.
50*
