447
ter eller Processer, at Dommene vitlöfftigere, end tilbörligt, skulle forfattis, medens kortelig Hoffuetmeningen i saadanne Acter indföre; om huilcken AEd hand aff Dommeren i huer Sag, som tuifflraadig er, kand erindris. 4. For det fierde skulle de icke antagis altid at bliffue udi Bestillingen, medens saadan Tieniste skal dennem maa opkyndis, naar Öffrigheden, som dennem tilsettet, synis at de hidsze Folck sammen, bruge Kraageloffue, hindre louglige Forligelsemaale, spilde Rettergange, forlenge Tretterne, Sager oc Processer opholde, vitlyfftige giöre Rettergange med vitlyfftige Forsetter, indvincklede Steffninger oc Processer, udsue de Fattige oc andre med ubillige Lön; thi dennem, saadant giöre, skal Öffrigheden strax affsette, oc mue de ey aff Dommerne lidis eller tilstedis. 5. For det fembte skal Öffrigheden være forplicted at skaffe enhuer Verge, Forsuar oc Fuldmectige, huorfore oc Procuratorer skulle, naar dennem aff Öffrigheden befalis, tiene de Fattige, være sig Encker, Vanvittige oc Vergelöse, eller andre, uden Betaling, oc söge deris Lön oc Opretning i den Kost oc Tæring, dennem tildömmis aff Vederparten. 6. For det siette skulle samme Procuratorer giöris nogit til Lön for Steffninger til Under- eller Offuerdommere at udkaste, Suplicatzer, Indlegge oc Forsetter at fatte, saa oc for en Proces gandske at driffue, aff Kongl. Mayestæts Lenszmænd, saa oc Borgemestere oc Raad, saa de vide huad de aff dennem, Formue haffue, maa tage, i huad Sager det oc være kand, effter deris Leilighed, oc ingen deroffuer ved en eller anden Forvendelse betynge eller udsue; oc skulle de derhosz advaris, at de Steffningerne oc Forsetterne korteligen stiile, dog at de inted aff Hoffuitmeningen udelade, oc raade Folck fra ærrörige Ord, uden huor AEren sögis. 7. For det syvende skal ingen være forplict dennem at bruge, som selff ved sin Verge eller Tienere sin Trette vil udföre, eller oc nogen aff sine Forvante (om Sagen hans AEre eller Liff angaar) kand bekomme, som saadan hans Nödtörfft kand udföre. 8. For det ottende, med Öffrigheds Tilladelse kand oc enhuer bruge huo hannem lyster, dog at den, der brugis, skal i den Sag beædigis; oc skal icke heller Öffrigheden en Tretter, affsat Procurator, eller saadanne, bevilge at
