490
49° Eet og Tredivte Capitel. Om Ziitze-Sedeler. Ingen, enten Adelspersoner eller andre, som Vin eller tyst öll til deris egen Brug indkiöbe, maa udgiffue Ziitze Sedeler paa mere, end de selff forbruge; kand nogen, som saadan Zedeler udgiffuer eller den samme Zedel annammer, aff Lensmanden, Tolderne eller anden Öffrighed, som med sligt bör Indseende at haffue, betredis med slig Falskhed, da tiltalis derfore oc giffue til Kongen 100 Rixdaler, eller mindre, om Formuen icke er saa stoer, for huer Amme eller Tynde, som Zedelen mere omformelder, end de til deris egen Brug behöffue. *) Tredie Bog. Om huis Norge serdelis vedkommer. 1. Lensmændene forböden at maa tage Kiendelse aff Bönderne. Naar aar nogen Forandring skeer paa Lensmænd, Fogeder eller Embidsmænd, være sig noget geistligt eller versligt Lehn, Pantegods eller andet, da skal huercken den, som aff ny tilkommer, aff Bönderne nogen Kiendelse fordre eller annamme maa, om de end godvilligen giffue ville; ey heller Bönderne nogen Kiendelse udgiffue maa, alt under tilbörlig Straff. End döer nogen fra Arff oc Odel, da skal den effterkommer eller hans Ombud icke maa tage videre, end Lowen tilsiger. **) 2. Bonden trengis ey fra sin Gaard. Ingen Bonde skal trengis fra sin Gaard (med mindre Jordrotten den effter Lowen selff vil besidde) saalenge hand giör oc giffuer det Ret er; thi ellers gaaes derom effter Lowen. ***)
- ) Kilden er Fog 8de April 1629.
- ) Kilden er Fdg. 29de Juli 1632 §. 2. Chos Paus
S. 735 ff.)
- ) Samme Kilde §. 4.
