Spring til indhold

Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf/539

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

494

oc Maade lade besee, ligne, rette, oc Offuertrædelse straffe, saa at ald Cronens Rettighed, saauelsom ald Kiöb oc Sal, dermed annammis oc opebergis, saa at ingen Kiöbmand Bonden foruretter med Vect eller Vahre, oc med ingen ubillig Aager hannem besuerger, oc huad paa en Gang lowligen oc skielligen kand veyes, skal icke paa to Gange veyes, Offuervect at formere, dog icke mere end just 3 Pund paa en Biszmer en Cang, oc skal Skaarfisk oc ald saadan uloulig Paaleg være affskaffit, oc intet videre enten af Fogeden eller hans Tienere annammis, end Jordbogen oc Norgis Loug tilsteder. Belangende Vecten paa Huder, da skal en Hud syndenfieldtz icke veye mere end et Biszmerpund oc 2 Marck, oc nordenfields it Biszmerpund i det höyeste. Oc paa det enhuer disvissere kand være, da skal i huert Fogederie hos en, mit i Lehnit ungefehr eller ved Hauffnerne oc Laestederne boesat, god Dannemand, som er Lehnszmand, paa det gandske Fogederies Bekostning Vect, Maal oc Maade indsettis, oc en hos Fogeden, at, om Tuist paakommer, alting dereffter lignis oc rettis, opebergis oc udgiffuis kand. Oc skal samme Vect, Maal oc Maade aff Befalingsmændene for nöyeste oc beste bestillis, oc Laugrettet med den soren Skriffuer taxere de Formuende blandt Almuen til des Betaling. *) 12. Præster oc Kircker underholdis aff Præste- oc Kircketiender oc Indkomme, som forlehnis eller perpetueris. Efftersom en Deel Sogner oc Kircketiender til visse Bestillinger ere perpetuerede, oc de, dennem nyde, Indkommen opeberge oc siden Gudstienisten betroer huer Person, huordan hand oc er, allene at de om en ringe Pension kunde med hanném ens vorde: da skal Befalingsmanden med Biszpen udi huert Stift giöre en vis Skick oc Affgifft udi saadanne Sogner til Præstens Underhold, oc den saa god, at en from, skickelig Guds Ords Tiener deraff kand underholdis, efftersom de acte at forsuare. I lige Maade skulle de tilsee, at Kirckerne aff dennem saa holdis vedlige, som til Tienderne ere berettige, som vedbör, anseende ubilligt at være, Bönderne, som deris Rettighed oc Tienden til Præsten oc Kircken udgiffue, derimod den tilbörlige Tieniste, Rettighed oc deris Præstis oc Kirckis Underhold ombere oc miste skulle. **)

  • ) Samme Kilde §. 9.
    • ) Samme Kilde §. 10.