513
i Middelalderen jevnlig betegnedes latrunculator, eller den Øvrighedsperson, som optog Forhør over Røvere, men at det ogsaa i Almindelighed brugtes om enhver Forefat (Præpositus, Angl. provost, Gall. prevôt; hvoraf Ihre udleder Provst). Falster i hans Amanitates philologica III. 151 oversætter Konningens Profatz ved armiger regis. At Kongens Profos var forskjellig fra Byens Scul tus, sees af den verdslige Lovs 1ste Capitel. Til 18de Cap. Vissinge, Bissen, Forlofte, Borgen, Sikkerhed. At sætte sin Ejendom "til wisse" for Gjeld, forekommer alt i Jydske Lovs I. 26. I Christian d. 2dens Lovs 53de Cap. forekommer Wissen. Lofuen fan neppe heller betyde andet, end Forløfte. Fortröden, uvillig. Til 19de Cap. Bygdemendt, Indvaanerne i Bøjgden, som det synes det samme som Herredsmænd, s. Anmærkningerne til Eriks Sjell. L. S. 338, jvfr. med de der anførte Lovsteder endvi dere I. 49 og III. 48. Ordet Bygdemend forekommer paa flere Steder i Christian d. 3dies Recesser, f. Er. S. 267. Kieldertingh, Ting eller Net, som holdtes af Bispens Ombudsmand eller Fuldmægtig; at denne kaldtes Kieller, fees af Danske Magaz. VI. 360: Item nar Bispens Embitzmand, som kalles Kiellere &c. Formodentlig have Biskopperne fulgt Kongernes Erempel, som jevnlig lode Kongens Retterting holde af Drosten eller Kjegemesteren (dapifer). See tovrigt Du Cange Glossar. voc. cellarius og cellerarius. Jvfr. iovrigt med Begyndelsen af dette Capitel Christian d. 2dens Haandfæstn. i Behrmanns Christ. d. 2dens Historie II. 49. Til 20de Cap. Schichelse, Anordning, Forordning, Lovbestemmelse; at schicke ɔ: forordne, bestemme, beskikke, s. næste Capitel. Then Schichelse therom utii Ordinancien giort er, Cap. 52. Schichelse betyder ogsaa Stilling, Tilstand, Vilkaar: da reyse sig samme Böder effter Personens Schickelse, B. 2. c. 17 (20). Dierffuis, fordriste sig. Til 21 de Cap. Forslide, bringe til Ende. Til 23de Cap. Schall ingen faa Preste.... theris Guodz.... uti Forvaring; d. e. sal ingen give Præsterne deres Gods i Forvaring; faa og fange har jevnlig Betydningen af: at overlevere, s. Eriks Sjell. Lov voc. fa. Til 24de Cap. Testamentarii; saaledes kaldtes i Middelalderen executores testamenti, f. Du Cange Glossar. h. v.; adskillige Exempler forekomme i Terpagers Ripa Cimbr., jvfr. Schlegels Note til Anchers saml. Skrifter II. 412-413. Beseglede Breffve, Documenter, forsynede med Segl. Udskorne Skriffter, chartae partitæ, divisæ, indentata; faaledes kaldtes i Middelalderen Gjeldsbreve og andre Documenter af Vigtighed, da de sædvanlig bleve skrevne paa et i Midten overfkaaret Stykke Pergament; paa begge Stykkerne, hvoraf enhver af Contrahenterne fik sit, var Contrac ten ordlydende nedskrevet, og i Kanten, hvor Pergamentet blev overstaaret, vare anbragte Figurer eller 65
