516
Til 53de Cap. Tha reyse sig samme Kost och Tæring effter Personens Leylighed, da rette sig samme Kost og Tæring efter Personens Vilkaar. Til 57de Cap. Forvises, der bør læses forvisses, ligesom i V. L. Cap. 29 eg 32 (35 og 38); at Godset fal forvisses, kan ej betyde andet, end at det skal belægges med Beslag, for at man kan forvisse sig om dets Tilstædeblivelse; naar det hedder i Capitlets Slutning: huilchet alt strax skal forvisses for Dommeren, maa Meningen være, at der for de foran emtalte Boder strap skal skaffes Dommeren Sikkerhed, ved Arrest paa den Domfældtes Gods, eller paa anden Maade. Naar det endelig i V. L. Cap. 29 (35) figes om den benaadede Drabsmand: at han thet först skal forwisse at fordrage seg met then Dödes Sleckt &c., maa det oversættes: at han først skal stille Sikkerhed for, at han vil forlige sig med den Dodes Slægtninge o. s. v. Der hersker iøvrigt megen Worden i dette Capitel. Efter Ordene; och thersom thet kommer til Böder, mangler aabenbart noget, og dette synes først at findes i Ordene: schall bödes paa Landet; de øvrige Bestemmelser, som findes derimellem, synes at være indskudte paa et upassende Sted, med Undtagelse af Parenthesen: undertaget y Kiöbsteder o. f. v. tha böde han heel derved ikke mere klar, Maaskee man kunde Hvorledes den forunderlige Bes stemmelse i Capitlets Slutning, at den, som har begyndt Trætten, skal, naar deraf flyder Manddrab "och thet kommer till Böder," straffes med halve Boder, skal forklares, er vanskeligt at sige. Først maa det bemærkes, at der efter de følgende Drd: och thet iche kommer til Bödher, upaatvivlelig mang ler noget; dette Manglende maa suppleres af Parallelstedet i V. L. Cap. 32 (38): Böder, som skall være itt hundret Gilden. Dog bliver Bestemmelsen selv da den baade synes at stride mod Sagens Natur og de foregaaende Forskrifter. antage, at Talen var om den benaadede Manddraber, og at Lovgiveren i dette Tilfælde vilde, at Be naadningen skulde bestane i at slippe med halve Bøder, naar Drabet var af den Beskaffenhed, at derfor skulde bødes, men med at udrede fulde Bøder, naar Drabet qvalificerede sig til Livsstraf. Forbindelsen i den Verdst. Lov mellem det 32te (38te) Capitel og de foregaaende gjør denne Fortolkning rimelig. Til 58de Cap. Dagisbref, Besfjærmelsesbrev, Lejdebrev, som Chr. den 5tes Norske Lov 6-12-3 kalder Fordagsbrev; af Dag, Frist, Opsættelse; s. det foregaaende Capitel og Eriks Sjell. Lov S. 363. Til 60de Cap. Att hun schall vere then Person ubevaritt, at hun ikke skal be fatte sig med den Person, have Omgang med ham, i utugtig Betydning; jvfr. Udtrykket bevarer sig i Chr. d. Stes D. 2. 3-16-14-3 og 4. At bevare sig med noget bruges jevnlig for at befatte sig med noget, f. f. Ex. Cap. 79: findes the siiden att bevare sig thermet, og Frederik den 2dens Haandfæstning Art. 6: saa at Wi aldeles intet skulle beware Os met theris Tienere. Armbörst, en Bue, ist. armbrysti, forekommer ogsaa i Jydske L. III. 4. skyder feit, ist. mis, paa urigtig Vej; (þeir fóruz á mis, de gik fejl af hinanden); i V. 2. Cap. 36 (41, 42) frives Ordet: mösthe. Paa samine Maade bruges ogsaa mist Til 61de Cap. Schiuder mist, og möst i Norge, s. Hallagers norske Ordsamling.
