518
Til 74de Cap. Pene, pæna, Straf, ogfaa Pyne, f. S. 187, og Pæne S. 189; at pince i Jydske Lovs Fortale betyder derfor at straffe; i Christian d. 2dens Love betyder det derimod sædvanligen at anvende piinligt Forhør, Tortur; s. G. L. Cap. 78, V. L. Cap. 38 og 39 (44, 45). Obenbare Thyuffuerie; hvad der saaledes kaldes, er, som Capitlets Forskrifter viser, ingenlunde Romernes furtum manifestum, men egentlig et Slags Hæleri, naar nogen nemlig vidende kjøber stiaalne Koster af Tyven; i modsætning hertil kaldtes uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, som Besidderen ikke veed at være stjaalne, lönligt Thyuffuerie. Til 75de Cap. Adskillighedt om Thyuffucri, maa vel enten, med Hensyn til Capitlets forskjellige Straffebestemmelser, betegne Forskjellighed eller Forskjel paa Tyveri, eller og: Bestemmelse eller Forskrift om Tyveri, ligesom at atskille i Cap. 43 betyder at bestemme Udfaldet paa en Sag, afgiore, paakjende (til saalenge alle Sager ere attskilde). Til 76de Cap. Til 77de Cap. gierningen. Til 78de Cap. Vigder Sted, viet, helligt Sted; isl. vigdr, viet, indviet. Som then Misgierninger giorth haffuer; der bør vel læses: Mis- Vantro Stedth, mistænkeligt Sted; vantro betyder her: hvad man ikke vel kan troe, ikke have god Tro til; saaledes ogsaa i Overskriften af det 79de Cap.; om nogher vanthrois for Throldom, om nogen mistænkes for Troldom. Beslagen, paagreben, jvfr. Ibres Glossar. voc. Beslå, hvor han neppe rigtig oversætter: thenne hafve wi beslaget thermed ved: hunc convicimus; det bør hedde: denne have vi grebet eller befundet i den Gjerning. Denne Bemærkelse er let at aflede af den almindeligere, hvori Ordet beslaa forekommer: at hindre, belægge med Beslag, s. Chr. d. 4des st. Rec. S. 480. straffede). Ther som de hedenkommer, der, paa det Sted, hvorhen de komme (efter eengang at være Til 80de, Cap. Til 81de Cap. Ehn föye Fischevandt, et libet Fiskevand. Buste, det famme som binde, fordi man brugte Bast eller den fine Bark af Lindetræet til at binde Forbrydere med. J Vidensk. Selsk. danske Ordbog forklares Ordet Bast ved en Stok eller Træblok, hvori Middæderes Fødder bleve fatte (quasi bagst, a baga, forhindre), men neppe ere de Grunde, som anføres for denne Etymologi, tilstrækkelige. Lignende Pleonasmer, som Bast og Band, forekomme oftere i Nordens gamle Love, s. f. Er. i det 62de Cap., hvor at huse, hiemme og herberge bruges ved siden af hinanden. Uforretter, foruretter, gjør Uret. Til 82de Cap. Til 83de Cap. Andtsuare, i81. andsvare, gjensvare, svare til, staae til Ansvar for. Och mange Personer, o: och huor mange Personer. March Sag; der skal vel læses Sagmarch, d. e. en saadan Mark, som skal gives i Boder, jvfr. Frederik d. 2dens Forordning af 26de Nov. 1578 i Danske Magaz. IV. 192. Den Beregning af
