528
S. 145. Kendis mett thette wort obne Breff, erkjende, tilstaae ved dette vort ?c. Draffuelig, betydelig, vigtig. Werffue, verv, i Fleertallet, Forretninger, Sager. S. 146. Som thet seg eytt hagde, som det havde egnet sig, været tilbørligt. Bestilning, d. e. Foranstaltning, ifald der ikke skal læses Beseylingh, see den anden Neces fra 1533, S. 152. Aff wor Jurisdiction (samtyckt), billiget og antaget af vor Jurisdiction, d. e. vor (den gejstlige) Stand. Meniig, 1. Meningh, d. e. Sindelag. Haffue seg, holde sig. S. 147. Vellder sek noger till, tiltager nogen sig den Myndighed, fordrifter nogen sig til; at vellde er iøvrigt det samme, som at volde, at raade for, bruge Myndighed. Udweliiger; om dette Ords Betydning kan jeg intet sige med Vished; maaskee er det en forvansket Skrivemaade istedetfor udwallder eller udvalgt; der ligger da Vægt paa det foregaaende saa, d. e. saaledes udvalgt, nemlig uden Biskoppens Tilladelse, der umiddelbart foran omtales; maaskee skal. det være uvillig, nemlig til at forrette sit Embede, for hvilken Betydning den i Not. 26 anførte Læsemaade kunde tale. Ilöffde eller Howeth, d. e. Heved, Nod. Dylker, las Dyll bær; at bæræ Dyll paa noget, d. e. at lægge Dolgsmaal paa noget (af Berb. at dylia, at nægte, belge); denne Talemaade forekommer ogsaa S. 177. S. 148. Meyst, d. e. miſtet. S. 149. Som thett haffuer weret bestandigt udaff, hvoraf det stedse har været i Besiddelse, som det bestandig har havt; denne Maade at bruge Ordet bestandig paa er ellers ikke sædvanlig. Groff oc wanwittig Forstandighedt kan neppe betyde andet end: grove og ukloge Forstandere, nemlig for Menighederne. Tiilmele, tilfige, forkynde. S. 150. Lerdom oc.... det manglende Ord synes at kunne, være Seder, Sæder, som i Cod. R. er forvandsfet til segher, der ikke giver nogen Mening. for Alle. S. 151. Bestandt, Tryghed i Fremtiden; jvfr. S. 152 og 153. Redelige Aarsager, Aarsager, som ere paa rede Haand, ligge for Alles Dine, kundbare S. 152. Some, Eenighed, Forlig; jvft. det islandske at semiazt, blive enig, forliges, f. Eriks Sjell. Lov S. 364. Fulburdt, fuldbyrdelse, d. e. Overeenskomst, Samtykkes Givelse, Bestemmelse; paa samme Mande bruges Vesbet at fuldbyrde S. 154 og 169: haffue wi samtyckedt oc fuldburdt. S. 153. Udruue Mand, maae enten være det samme som utro, eller og udulig, af at
