537
Forthi the eye bode then Ret ther tilhörer, d. e. fordi de have begge Andeel i de Boder, som flyde af Sagen. S. 222. At bedre, give Bøder, emendare i Middelalderens Latin. Giör handt huercken, gjør han ingen af Delene. Ther som ey er Mynde til, der, hvor der ej er Minde til, at o. s. v., d. c. der, hvor man ej kan mindes, at tilforn er gjort Markestjet. Brofiel, Bopæl, s. Eriks Sjell. L. S. 382. S. 223. Korther er neppe andet end Fiardingh med et andet Ord; kaldes i Rec. 1551 Cap. 17. Qwarter. Gribsjordt, Jord, som man havde grebet, d. e. bemægtiget sig. Saaledes spnes al Jord at være blevet kaldet, som ej oprindelig hørte til nogen Bymark og som saadan var rebet eller deelt mellem Bymændene, men som derimed havde henligget øde og ubenyttet, indtil en eller anden paa egen Haand havde bemægtiget sig den og optaget den til Dyrkning, ivfr. Anchers samt. jur. Skrifter II. 333 og Nyt jurid. Arch. S. 239-241. Marsell er det gamle tydske Ord Marzal eller Markzal, som efter Wachter og Haltaus betyder en bestemt Deel af noget, eller en aliqvot Deel. S. 225. Biistandig, behjelpelig. Att dömme hwess ther er falden till Konningen, at paakjende hvad (hvormeget) der er forbrudt til Kongens S. 227. Pibberswenne, Pebersvende; som bekjendt, en Benævnelse for de Handelsmand fra Hansestæderne, som her opholdt eller nedsatte sig; da Peber var en af deres sædvanlige Handelsartikler, fik de deraf Navnet, og da de ikke giftede sig her i landet, blev det senere en Benævnelse paa aldrende ugifte Mandspersoner. S. 228. Forwaring, Forsikring, Sikkerheds Stillelse; see ogsaa Necessens Slutning. S. 429. Blyantt, et Slags kostbart Silketoj; slagne Ladt, formodentlig vævede Fryndfer af Guld eller Selv, jvfr. det ist. blad. S. 230. Silckebindicke oc Floelsbindicke, Hovedpynt af Silke og Fløjel. Udfert betyder i Almindelighed Begravelse, her Begravelsesomkostninger, ist. útför, ivfr. Ihres Glossar. voc. utfärd. Endskjendt denne Betydning vel passer med Meningen paa dette Sted, bliver det dog tvivlsomt, om det ikke her betyder Udstyr, Medgift; thi Parallelstedet i den Koldingske Rec. Cap. 53 har Hiemfærd. Stanndendis Svenne synes at betyde Svende, (d. e. Tjenere, Folk, der ere i nogen Mands Tjeneste), som drive Handel; det svenske stånd bemærker Krambob, taberna mercatorum, s. Thres Glossar. voc. stå. S. 232. Forfört sit Godtz, bortflyttet sit Gods. (68)
