538
S. 233. 538 Huad Wide, som Almue lægger &c., hvilke Beder Almuen paalægger, bestemmer, vedtager, jvfr. Anmærkn. S. 522. Sieer Hiort, fær Hjord, formodentlig Hjord som særligen skal vogtes. Oc ey bryde forthi Wold &c. og ej derfor gjøre sig skyldige i Vold. S. 234. Ferdige Reckere, svære Rækketræer, svært Nækværk, eller maaskee svære Jern- Lænker, s. Ordet Recker, S. 533; ferdig bruges endnu undertiden af Bonderne i den anførte Bes mærkelse, og udtales færig, s. Vid. Selsk. Ordb. I den Kold. Reces Cap. 58 frives Recke. Boelbroen skal vel være Bulbroen; formodentlig den sværeste Deel af Broen, eller dens Grundlag. Gruedt, Gruus. S. 335. forfölle, d. e. opfylde. Fortrycker seg, vægrer sig, viser sig modtvillig. S. 239. Fuldmyndig, d. e. befuldmægtiget. S. 241. Ufyrmer, udformer i Christian d. 5tes Lov; betyder egentlig at gjøre ufør, berøve sin Forlighed, men bruges, som her, jevnlig for: at mishandle i Almindelighed; jvfr. S. 532. Laugetid, tovlig Tid, den i Loven bestemte Tid. S. 244. Undertaget Herritzskel oc Markeskel &c., undtagen hvor Trætte er om Herredsskjel og Markeskjel, der bruges Sandemænd, og da beholder hver efter Loven o. s. v. Oc hues Eygendel eller Feligh, skulde maaskee snarere skrives: oc hues eygen Del eller feligh, og hvilken egen eller fælleds Lod, som ham er tilfalden o. s. v. Dog Sandemendt haffue suorit : enddog Sandemendt c. endfjendt Sandemænd 2c. S. 246. Otting eller Marck Sölffs Jord; Marck Sölffs Jord betyder egentlig ikke andet end et Jordstykke af 1 Mark Solvs Værdi, s. Prof. Olufsens Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de ældre Tider, i Bidenskab. Selsk. philosoph. og histor. Afhandl. I. Deel. Naar det fremdeles bemærkes, at det af Jydske 2. III. 12. fan udledes, at 1 Marks Gulds Jord var det samme som et Boel og at 1 Mark Guld svarede til 8 Mark Sølv, bliver det klart, at Lovs giveren, ved at sige Marck ölffs Jord, paa dette Sted kun omskriver det foranstaaende Otting, liges som han ogsaa foran har brugt to synonyme Udtryk: Fierding eller Qvarter, jvfr. S. 537. C. 246. havde. Oc kommit om hwes the hagde, en Germanisme for: og mistet hvad de S. 249. Forgangsquinder, de Koner, som ved Bryllupper opvarte ved Bordet, en Benævnelse, der endnu bruges enkelte Steder paa Landet. S. 250. S. 251. S. 252. Slet Eigen, en skovlos Egn, Slette. Oc en Partt Pending paa anden, og Nogle (tage) Stilling af Skilling. Stakarlle, (Stafkarle), Tiggere, Betlere, s. Anmærkn. til Eriks Sjell. Lov S. 378.
