544
Foregiffue, foredrage, afhandle. Befatte, fatte, forstaae. S. 354. Huor det gaar aff, hvorledes det gaaer. S. 356. Oc ville anloffue at före saa Boed derpaa, de ey mere skulle findes saa uberidde, og ville love, faaledes at raade Bod derpaa, at de ej mere fulde findes saa uforberedte. Præsten. Förige, forrige. . 357. Skilsmisse, Forstjet. S. 358 S. 361. skal der læses: at S. 363. Sædedegn. Kaldsmænd, de Sognemænd, som paa hele Sognets Vegne skulde vælge At Geistligis Forseelser.... maa til en Capital beskickes; udentvivt Böder for Geistligis Forseelser &c., ligesom i Chr. den 5tes Lov 2-11-16. Siddendis Degen, refiderende Degn; Degn, som har fast Bopæl i Sognet, S. 365. Slemhed, Last, ond Vane. Betenckende, Betænksomhed, Sindighed; i det 2det Cap. Art. 14 (S. 375) betyder det Be tænkning eller Beslutning. S. 366. At Ende, ad Ende, d. e. tilende. Oc at de deroffuer ere, og at de vange over o. f. v. S. 367. S. 368. Fortenckt, betænkt paa, belavet paa. S. 370. Fremdragelse, Forelse, eller maaskee Fremme, Befordring. S. 371. Beskickelse, det samme som Skick, d. e. Foranstaltning, Anordning. I dette Capitels Art. 24 (S. 380) har Ordet udentvivl den nu brugelige Bemærkelse, jvft. Art. 27. S. 372. Tör her inted opregnis, behøver her ikke at opregnes. Fecten betyder udentvivl Strid, Slagsmaal, ligesom og Fægteri stundom bruges denne Bemærkelse i celdre Skrifter. S. 377. Tilbreede, breide, lade høre, paasige; ist. at bregda. G. 378. Beskedenlig, fjelligen, paa en passende Maade; skrives ogsaa beskedelig S. 429. Saaledes bruges Beskedenhed i Art. 28, (S. 381) for passende Opførsel. S. 381. Limfeld, Lemfældighed. For verdtzlige Rat komme nogen til Skade &c; udentvivl mangler der et eller foran Ordet for. S. 383. Ombære, undvære, savne. Offrighed, iftebetfor Øvrigheds Myndighed, Jurisdiction.
