547
Med god Forraad, uden Vanskelighed, uden at lide Tab. Ladinge, Ladning, af Gods som oplægges, Kornvare o. dest. Indkomne Rettighed, indkommet Skyld, Landgilde f. Ex., og andre i Naturalier indtomne Afgifter. S. 403. Visse Folck, sikkre, vederhæftige Folk; saaledes hyppig, f. S. 542. Opskriffues betyder her det samme som: opsiges; forekommer i samme Betydning S. 476. Huor uvederhefftig vendtis; hvor Uvederheftighed er at vente; formodentlig er Uvederhefftig her et Substantiv, Er oc den Breffuit nermest, er den ogsaa nærmest til at have Gjeldsbrevet i Bevaring. S. 405. Opkyndet, opsagt. S. 406. Tilleg, Paasagn, det, at man tillægger nogen en Brode. S. 410 har dette Ord en anden Betydning. S. 407. Forklenering, Forklejnelse, Ringeagt. Fast höiere, meget højere. Udi gemeen, i Almindelighed. Anhær, Ahner. Viderligt, ubehageligt. Som om det imod Recessen &c., da det imod Recessen o. s. v. S. 108. Udslae, nægte; det tydske ausschlagen. Gerusthest, en Hest til Krigstjeneste. Degen, Kaarde. Vehractig, bevæbnet. Omendskiönt hannem feil, omendskjondt der mangler ham o. f. v. Fortrycke, udmarschere. S. 409. At giöre sig strax fast paa Rostienisten, strar at deeltage i Rostjenesten. Fulde Cuirasser, fuldstændige, som ere i fuldkommen Stand. At udmunstres, at vises bort fra Mynstringen. S. 410. Tilleg, Tilskud, i Penge nemlig; see ogsaa S. 419. Bliffuer samme Tilleg oc Besoldning tilbage hoes den &c., bliver dette Tilskud og Solden ikke udredet af den o. s. v. At udgiöre Ryteren, at staffe Rytteren tilveie, stille ham. Indtil dend hannem fornöyes, indtil han faaer Erstatning for den (Rytteren). S. 411. At erklere sig mod hannem, at meddele ham sin Erklæring. Bringis om sin Arff oc Eye, miste Arv og Eiendom; en Germanisme. S. 412. Resten hos Compagniet at understille, at stille Resten under Compag niets Kommando. Ort, Sted; (tydse). Forvexselis, stifte Plads. S. 413. Forstendige, give at forstaae, give Underretning om, see ogsaa S. 483. Giöre Mangel udi Regenskabet, antegne Manglerne i Regnskabet. (69*)
