550
imod flige Documenters Indhold, kun ikke i de Tilfælde, hvor Dommen kunde komme til at angribe Udstædernes Ære, da Adelen i Æresager skulde søges for Kongen og Rigens Raad. S. 452. Deelemaal, Deele, s. S. 541. Maadelig Frembtarff, passende understøttelse. S. 453. Fyldist Udleg; fyldist maa her være et Adjektiv og betyde: fuldkommen, til strækkelig. Da dette Ord ellers ikke plejer at bruges paa denne Maade, kunde man troe, at der burde lafes Fyldist oc Cdleg, men ogsaa i Kilden staaer der fyldist Udleg. Den Forordning om Mindreaarige &c.; herved figtes til Forordn. af 1ste Juli 1619. S. 454. Offuerseelse, Gjennemsyn. S. 455. Skauessen, det tydske Schauessen, Mad, der sættes paa Bordet for at fees paa, men ikke for at spises. Handug synes efter Sammenhængen snarere at betyde Lommetørklæde, end Haandklæde. Velkom, Anretning til Velkomst for dem, som lykønske de Nygifte. S. 456. Sparlagen, ist. sparlak, Sengeomhæng, Sengegardiner. Underdragis, fores. Stickverck, Broderie, Udſpening. S. 457. At spise Mad, b. c. at give Mad, at bespise. Være tiltenckte, være betænkte paa, belavede paa, see fortenckt S. 544. Ey heller nogen Sted... skal der maa dragis uden halff Klæde höyt; dette Sted forekommer mig temmelig uforstaaeligt, og dersom det ikke fandtes aldeles uforandret i Kilden, vilde jeg troe, at der manglede noget; skal Meningen maaskee være, at Væggene ikke maa behænges anderledes med klæde, end saaledes, at der allevegne kun dertil bruges dets halve Bredde? Perlelad, Smykker med ivævede eller indspede Perler, joft. Ladt, S. 537. Fören, Brudeføren, Ledsagelse af Folge, nemlig til Kirken eller Brudeskamlen. S. 458. Caffa, et Slags fint uldent Toi, som ligner Fløjel; forfærdiges i England og Tydskland. Toskiffte, Tvedeling, Deling i to lige Dele. Ammelering, Emaille. Giort Guld, forarbejdet Guld. S. 459. Spillemænds oc Vacte-Lön, Betaling til Spillemændene og Vagten. S. 460. En gemeene Ret, en almindelig, simpel Net Mad. Nattevect, Nattevagt. Ufri Folck, faadanne, som ej ere af Adel. S. 461. Billedsniderie, Billedhuggerkunst. Bequemmer, (fom Verb. ncutr.), falder belejligt. Dödehuus, Liighuus. S. 464. Efftersom Vilkorene tilsige, efter Omstændighedernes Beskaffenhed. Kiöbing, Kjøbsted.
