XI
beskrevne Arne Magnæanske Haandskrift, dog saaledes at her kun forekommer 5 Afdelinger; Withers lagsretten forekommer i den 3die, men er her ikke sonderlemmet. Den er i Varianterne betegnet ved Bogstavet A. Lehegte x2 N 17 duen 15. 4. No. 3656 i Octav blandt det Kongelige Bibliotheks Haandskrifter er en Membran fra det 15de Aarhundrede (s. Anchers saml. Skrift. I. 98) og da Vitherlagsretten i denne stemmer aldeles overeens med Cod. B., har jeg ikke fundet det nødvendigt i Varianterne særligen at betegne den. Denne Membran begynder med nogle Forskrifter om Aareladen, i hvilke ogsaa Henrik Harpestrengs Navn forekommer (Thettæ ær legen mesther Hinrick Harpæstrengs aff Konynck erick) *). Den første, der lod det danske Fragment af Vitherlagsretten komme for Lyset var Peder Resen, der udgav den tilligemed den norske Hirdskraa i Aaret 1672 under Titel: Canuti Ildi, cognomento Magni, Daniæ, Norvegia, Sveciæ, Angliæ, Slavorum & Sembrorum regis, Normanniæque Ducis Jus Aulicum antiquum Danicum, idiomate antiquo Danico Witherlaghs Rætt nuncupatum, in Anglia circa An. Chr. 1035 conditum, literis mandatum jussu Canuti VI, Dania regis, Waldemari I filii, et cura Absolouis Hvide, archiepiscopi Lundensis, quod, in bibliotheca celeb. quondam viri doct. Olai Wormii inter alia antiquitatis patriæ monumenta servatum, jam nuper anno 1672 bono publico editum versionibusque et notis illustratum est studio et opera Petri Johan. Resenii. 4. Da det Vormske Haandskrift, som Resen har udgivet, enten maa have været meget maadeligt eller ogsaa flet læst af Udgiveren, har jeg ikke havt megen Anledning til- at anføre Læsemaader af Resens Udgave; hvor det er steet, har jeg betegnet dem med Bogstavet R.; iøvrigt maa jeg om denne Udgaves Beskaffenhed henvise til Anchers saml. Skrift. I. 38-42.asus Den har heller ikke Den danske Vitherlagsret blev anden Gang udgivet af H. P. Anchersen i hans Observationes de Solduriis, som udkom i en Række af Disputatser i Aarene 1734 til 1740 og fiden optoges i hans Opuscula minora ed. Gerh. Oelrichs, Brema 1775, 4. (p.329-367). Denne udgave synes ikke at have vakt synderlig Opmærksomhed og Kofod Ancher nævner den ikke engang. meget forud for den Resenske; Texten er aftrykt efter Resens Udgave, uden at Haandskrifter ere be nyttede, og den ny tilføjede latinske Oversættelse, som slutter sig til den fejlfulde Tert, har derfor kun faa Fortrin for den ældre. Anmærkningerne ere deels tagne af Resen, deels nye, tilføjede af Udgi veren selv; de sidste ere ikke af megen Betydenhed og indeholde flere uheldige etymologiske Forsøg; saaledes f. Er. naar Anchersen vil forklare Ordet Witherlagsret af ve, hellig, og Görsum af gor, garth (Gaard) og sömd, hæder, saa at det skulde betyde "multa spontanea in honorem aulæ ob 62 I find girasi p violatam loci sanctitatem et reverentiam soluta." Det var forbeholden Danmarks udødelige Lærde, den utrættelige Oldgrandsker Langebek, at bringe Witherlagsretten paa en værdig Maade for Lyset i det herlige Nationalværk, hvortil han lagde Grunden, i hans Scriptores rerum Danicarum Tom. III. p. 159-164. Han har ladet den aftrykke efter det Ranhauske Haandskrift, og tilføjet Barianter af Cod. A. M. 3o. 40, 4. samt oplysende Anmærk: Paa Kongens Bibliothek findes endnu blandt de Kallste Mserpt, en ny afskrift af Witherlagsretten med nogle faa Anmærkninger af Kofod Uncher (No. 553, 4). b2
