XIII
har jeg dog troet at burde lægge det til Grund, fordi det uden al Tvivl er afskrevet efter et gammelt Haandskrift. Et Beviis herfor er det, at Jydske Lov, hvormed Haandskriftet begynder, ikke har Capitlet om Troldom, hvilket er Tilfældet med alle gamle Haandskrifter af denne Lov (s. Anchers sam!. Skrift. I. 328). Det er temmelig vel skrevet paa Pergament med afverlende røde og blaa Initialer; Gaardsretten har ingen Capiteltal og heller ingen Overskrifter, og allevegne Punkter istedetfor Com mata. At Gaardsretten her ikke har saa mange Capitler, som i endeel andre Haandskrifter, taler udentvivl ogsaa for det Haandskrifts Wlde, som Afskriveren har have for sig, da det er øjensynligt, at Gaardsretten, som fra først af rimeligviis er en Privatmands Arbejde, *) efterhaanden er blevet formeret med Tillæg. Det bør i denne Henseende bemærkes, at det Tillæg til det 16de Capitel: Um thez gærninger &c., hvor Kong Erik første Gang nævnes (wi Koningh Erick) mangler i vort Haandskrift, ligesom og Tillægget til det 17de Cap.: Thennæ sammæ ræth &c. Hiint Tillæg forkynder sig aabenbart som et senere Kongebud, hvorimod Gaardsrettens Forfatter i de foregaaende 10de og 14de Capitler ikke ta ler som Lovgiver, men nævner Kongen som sin Herre; først i det 16 Cap. tales om "wor (Kongens) ræth" og "wore (Kongens) öghen". Det forekommer mig derfor sandsynligt, at vort Haandskrift, med Undtagelse af det 16de Cap., indeholder Gaardsretten i dens ældste Form, eller at den i det mindste mere nærmer sig dertil, end de fleste øvrige Haandskrifter. De i dette Haandskrift manglende og uden Tvivl nyere Capitler har jeg efter andre Haandskrifter, som jeg i Noterne har angivet, lader trykke med mindre Stiil; kun med de omtalte Tillæg til det 16de og 17de Capitel har jeg gjort en Undtagelse, fordi de findes i de fleste Haandskrifter, og kun ved nogle Stjerner afsondret dem fra den øvrige Text, for at tilkjendegive, at de ikke findes i det Haandskrift, som er lagt til Grund for Texten. Ogsaa Capiteloverskrifterne har jeg laant af et andet Haandskrift (s. S. 24 Not. 36) og selv tilføjet Capiteltal, der svare til de Afsnit, som Haandskriftet selv har antydet ved Initialerne. Varianterne ere tagne af felgende Haandskrifter: a) Arnemagnæanske. 1) No. 9, 4to, et Papirshaandskrift fra Aaret 1470; findes beskrevet í Indledningen til Eriks Sjell. Lov S. XLV, og er her betegnet med Bogstavet A. 2) No. 10, 8. en Membran, som indeholder Jydske Lov, (hvori Capitlet om Troldom), Kong Erik Glippings Nyborgste Forordning af 1284 (med Aarstallet 1244), Christian den Førstes Privilegier for Jylland af 1466 og endelig Gaardsretten. Paa den første Side læses: Thennæ logbog hör per terkilsen till i föwling oc lod hennæ siælff skriffæ aar æeffter gutz byrd MCDLXXXX then löwerdagh næst for pingetz Dagh. Paa den sidste Side af Jydske Lov læses Afskriverens Navn: Hic explicit tercius liber legis waldemari per me scriptorem Johannem nicolai. Ogsaa ved Slutningen af 1ste og 2den Bog har han sat sit Navn og paa sidste Sted paa dansk med Tilføiende af hans Fødested (Jens Nilsen födder i Aaleborig). Jeg har betegnet den med Bogstavet B. 3) No. 36, 4. findes beskrevet foran S. IX., betegnet med C. 4) No. 3, 4. et smukt skrevet Haandskrift paa Pergament, rimeligviis fra Slutningen af det 15de Aarhundrede, som foruden Jydske Lov (deri Capitlet om Trol dom) indeholder endeel Kongebreve og Haandfæstninger af Erik Glipping, Valdemarerne, Kong Chris
- ) Jvfr. Unchers saml. jur. Skrift. II. 570 Not.
L
