XV
delsen har den Bestemmelsen, som findes i Cod. E. i Slutningen (f. S. 35 Not. 22), at Gaards: retten skal gjelde i en Miils Omkreds fra Borgen. Gaardsretten er trykt i Mathias Brandts Udgave af Jydske Lov 1504 og i Ghemens Eftertryk af 1508 under Titel af Handfestning, og endelig, stjondt derfra noget afvigende, i Ghemens Udgave af Eriks Sjellandske Lov 1505 under Titel af Gorsræth. I begge Udgaver er den maadelig trykt efter maadelige Haandskrifter; i Varianterne har jeg betegnet Udgaven af Jydske Lov med M. og af den Sjellandske med N. Jeg maa iøvrigt henvise til Anchers lærde Afhandling om vore gamle Gaardsretter i saml. jur. Skrift. II. 555-594. Kun i Anledning af hvad han yttrer om Forholdet mellem vor Gaardsret og den svenske, formeentlig givet af Magnus Smek, (efter Hadorphs Mening 1319), maa jeg tillade mig en Bemærkning. Ancher er af den Mening, at den danske Gaardsret ikke har sin Oprindelse fra den svenske, men han omtaler slet ikke den norske, givet af Hagen Hagensen eller den Gamle, altsaa mellem Aarene 1217 og 1263, hvilken findes hos Paus strax efter denne Konges Frostethingslov S. 221, og det turde vel være, at denne var Kilden, hvoraf de fleste Bestemmelser i den danske Gaards: ret ere laante. Ved at sammenholde K. Hagens med den danske Stadsret finde vi, at de fire første Artikler i begge i det Væsentlige ere de samme; ogsaa den 5te, 8de, 9de og 15de Artikel i vor Gaards: ret gjenfinde vi i Kong Hagens; kun ere den danske Gaardsrets Bestemmelser udførligere og forøgede med Tillæg, tildeels angaaende Beviismaaden. Den 12te Art. om Voldtægt findes vel ikke i Kong Hagens, men han henviser om Ovindefred til Loven. Følgende Artikler findes allene i den danske og svenske: den 7de, 10de, 11de, 13de, 14de, 16de og 18de, hvorimod disse ikke have de 3 Artikler i Kong Hagens, som handle om Hittegods, om at gaae af Slottet uden Forlov, og om at tale med Fjenden. Den større Udførlighed i vor Gaardsret, fremfor i den norske, passer godt paa Forholdet mellem en ældre og en nyere deraf taget Lov; og at den danske er den nyere, derfor synes ogsaa den Omstændighed at tale, at blandt den Mængde Haandskrifter, vi af Gaardsretten have tilbage (over 50), ikke findes et eneste, som er ældre end fra det 15de Aarhundrede. Det forekommer mig sandsynligt, at Rong Hagens Gaardsret først under Dronning Margrete *) er kommet i Brug i Danmark, hvor hen den under Unionen let kunde forplantes, og at den her ser blevet antaget med de Modificationer og Tillæg, som dens Omplantning paa fremmed Grund gjorde nødvendige. Disse Forandringer og Tillæg vare rimeligviis deels grundede i ældre Skik og Brug paa de danske Borge, deels saadanne, som tid efter anden bleve fundne gavnlige, og vel endog først tilføjede under Kong Erik af Pommeren og se: nere Konger. Da der ikke er noget Spor til nogen formelig Sanction fra Dronningens Side, er det let at begribe, at Gaardsretten ikke overalt har faaet samme Udseende, men at den maa være blevet forandret og forøget paa forskjellig Viis alt efter Fogdernes og Borgherrernes forskjellige Sind, samt efter den paa enkelte Steder engang vedtagne Stik og Brug. Heraf lader sig Haandskrifternes store Forskjellighed uden Vanskelighed forklare. Efter Unionen kan da enten Margrete eller Kong Erik have indført den i Sverrig, hvor den forekommer under begges Navn. Thi at allerede Magnus Smek
- ) Ut den allerede i Maret 1378 her har været gjeldende, sees temmelig tydeligt af et Diplom fra dette War
i Danske Magazin IV. S. 291-292. Jerimist K. Mauser i Das allerde Stofscht der Näschen Münden 1877. J 132.
