XVI
skulde have givet Sverrig den Gaardsret, som Hadorph anfører blandt Gambla Stadgar p. 8 ff. (hvilket Ancher dog er tilbøjlig til at antage 1. c. S. 561) er i sig selv lidet sandsynligt, naar man betænker, at Forskjellen mellem denne Gaardsret og den, som Hadorph anfører S. 32 ff. under Dronning Margretes Navn, ikke er større, end den, der findes mellem ældre og nyere Haandskrifter af den danske Gaardsret, og at Beviset for, at hiin Gaardsret hidrører fra Kong Magnus, allene stotter sig paa Overskriften i to Haandskrifter (s. Ancher 1. e. S. 562 og Noten sammesteds). Saalænge der ikke fores andre Beviser for den Paastand, antager jeg med Ancher, at den svenske Gaardss ret har sin Oprindelse fra den danske, men afviger deri fra ham, at jeg anseer den saakaldte ga nus Eriksens for at være den samme, som den formentlig yngre svenske Gaardsret, og ikke tillægger Skulde det den danske en saa hej 2Elde, at den skulde have været til før Magnus Eriksens Tid. derimod nogensinde, med Formodning, kunde bevises, at den svenske Gaardsret allerede var forfattet under Magnus Eriksen, vilde jeg være tilbejlig til at antage, at han, medens han var Konge i Nors ge, havde gjort sig bekjendt med Hagen Hagensens Gaardsret og indført denne med endeel Tillæg i Sverrig, og at den siden under Margrethe var kommet derfra til Danmark; thi, som Ancher bemærker 1. c., er Overeensstemmelsen mellem den svenske og danste Gag ret saa stor, "at man maa flutte et af to, enten at den ene er tagen af den anden, eller at de begge have deres fælleds Oprindelse af en og samme Kilde"; da jeg nu troer at have fundet Kilden i K. Hagensens norske Gaardsret, der unægtelig er ældre end begge, og dog ikke saa fuldkommen stemmer overeens med dem, at man kan forklare sig, hvorledes den deraf tagne danske og svenske Gaardsret kunde blive hinanden indbyrdes lige, saa er der intet andet tilbage, end at antage det første Alternativ. C. Kong Frederik den Andens Gaardsret. Denne er aftrykt efter Originalen, som befinder sig i det Kongelige Geheimearchiv med Udskrift: Den er forhen trykt særskilt i Kjøben: "Gaardsretten stadfest aff Konning Frederick thend andenn." havn 1567, 4. og tilligemed Jydske Lov i de flere Udgaver af denne Lov, som udkom under Christian den Fjerde; Afvigelserne i de trykte Udgaver ere i Noterne bemærkede. II. Om Stadsretterne. A. Skaane. 1. Den ældste Lundste Stadsret. 20 Denne Stadsret, som synes at have gjeldt i alle Skaanske Kjøbstæder, er tilforn trykt*) i Anchers Lovhistorie 2 Deel i Tillægget S. 222-230 efter det Rankauske Haandskrift paa Universitetsbibliotheket
- ) Ogsaa i Thuras Beskrivelse af Bornholm Kohon. 1756. 4. findes den trykt S. 165 ff. men fáa ftet, at det
neppe fortjente at bemærkes, undtagen forsaavidt, som man deraf seer, at Erkebiskop Peder i Lund i Xaret 1346 "har undt oc stæthiæet tenne Berckelog hans kære Bymen i Nexö." Ogsaa er det ikke uvigtigt, at Stadsretten her ender med det 61de Cap., hvorom i det Følgende.
