XXIII
betegnede med W., for at man deraf kan skjønne, hvorvidt Forfatteren af dette Arbejde har holdt fig Originalerne efterrettelig. Dette Privilegium er dateret 1422 dominica sexagesimæ, den Søndag, som ellers hedder Exsurge Domine, d. e. den 15de Februarii. 9 to 4. Kong Erik af Pommerns andet Privilegium for Kjøbenhavn. 1422. Dette Privilegium, som Hvitfeld har ladet trykke, men ikke synderlig nøjagtigt, S. 684, er her trykt efter Originalen, som gjemmes i Kjøbenhavns Raadstue:Archiv (No. 11) og nogle Varianter ere tilføjede af Walchendorffs Bog. Det er dateret Die beatorum Symonis & Iude Apostolorum d. c. den 28de October. 5. Kjøbenhavns Stadsret, givet af Kong Erik af Pommern. Dent Denne Stadsret, som tilforn har været ubekjendt, har jeg fundet i et temmelig nyt Haandskrift paa det Kongelige Bibliothek (Mstept. Reg. No. 3156, 4.), hvorefter den er bleven aftrykt. Endskjøndt vi kun have det ene Haandskrift og uagtet dette er saa slet og sjødesløst, at man ofte maa gjette fig til Meningen og tydeligt kan see, at Skriveren ikke har forstaaet, hvad han har afskrevet, maa det dog ansees for utvivlsomt, at Kong Erik virkelig har givet Kjøbenhavn en saadan Stadsret, fors modentlig i Aaret 1422 eller kort tilforn. Kongen henviser nemlig udtrykkelig til en saadan i det andet Privilegium for Kjøbenhavn af 1422 Art. 9, hvor det hedder: Item thenne fornefnte nathe, priuelege oc friihed gywe wi them oc unne at bruke, nyde oc beholde meth theres Stadhbook utwisinge oc logh, som wi thöm oc nu unt oc gywet hawe, &c. Det fortjener at bes mærkes, at i Fortegnelsen over Kjøbenhavns Naadstue - Archivs Documenter S. 3 and S. 3 findes ved det første Privilegium af Kong Erik fra 1422 tilføjet følgende Anmærkning: "Ved dette Document, som er indført i Walchendorffs Bog p. 66 til 68, fulde være et Papir in Originali i famme Materie, men det fandtes ikke." Bel muligt, at dette har været Stadsrettens Original. Af den Omstændighed, at den ikke findes indført i Walchendorffs Bog, kan allene fluttes, at den paa den tid, denne blev skrevet, allerede har været ubekjendt, ikke, at den aldrig har været til; ellers maatte man paastaae det samme om Stadsretten af 1294, der heller ikke findes i Walchendorffs Bog og ikke i noget an det Document i Raadstue Archivet. Dersom den orden og Forvirring i Constructionerne, der paa flere Steder hersker i Fortalen, skulde forekomme nogen mistænkelig, maa jeg deels gjøre opmærksom paa, at endeel af denne Uorden vel maa sættes paa den skjødesløse Afskrivers Regning, deels henvise til det første Privilegiums Indledning, hvor lignende forvirrede Constructioner overbevise os om, at fligt maa have været en Skjødesynd hos dem, der conciperede Kong Eriks Lovbud. At der i denne Stadsret ikke findes Epilog eller Datum, har udentvivl allene sin Grund deri, at de sidste Capitler mangle i Haandskriftet og have formodentlig tilligemed Epilogen allerede manglet i det ældre, hvoraf
- ) Det omtales af Ancher i samt. Skrift. I. 791.
