261
(111.) Allem) söndagha och apostela-daghæ och andæræ höttydhæleghn) daghæ ma hwær mand föræ syth gwoths tyl schypps, om hannom bleesz en ghoeth byr, och thörff thærtyl ey aerloff o) bethæ aff noghær mand. 0007 201 (112.) Alla thyng, theær fall kommer tyl ribærmarketh, P) wæræ sægh wyth, koll, kern, elder gwotzs andæth, ehwath thær fall kommær, schal wæræ frygth hwær dagh i arith allæ tyl ath köbæ och sæla, ath lyfftæ 9) och bæræ och ath fly effter syn wyliæ, forudan nogher mands aerloff) thærtyl ath bathæ. (113) Gaer en gantzsæ heel dagh from tyl endæ och thær fyndes ycke bröth fall apa baggers) schamle, tha schule the alle haue to mark pennyng forbroth. (114.) Alle) the, thær æræ under en sæær kost, schullæ gyvæ en ") arngiæld 2) uth om aræth, och thet schal wæræ apa sante Johannis dagh mythsommær, fyrræ end solæn nethær gangær; hwo som thet forsymær, tha schal han gyue to pennyng for en. (115.) Hwer man schal gyuæ en schyllyng pennyng aff syth wyndu, thær köbenskap ær fal apa, uden thet wyndu, thær ycki andæt fall ær apa, udan salt. (116.) Hwilkhan burghær elder gæst i vor stath wyl viin uthsæle i kantall, tha schal han hauæ byisens made och uthaff hwær aam schal han schencka rathmenden ) IXy) pynt och hær) cantor i ribe III pynt och konnyngens fughæth III pynt. (117.) Hwo som syn wyn sæla wyl, tha schal han præsentere then wiin apa rathhusæth for rathmendæn, och the schulæ uthwæla fyræ aft them, ther then wiin schule wyrdıhæ æ) och effter the fyræ rathmends seiælszæ swo schal han sælæn; hwo som thet ycki göræ wyl, tha schal han sla theth fath tylsamel igien och e hwylkæn sæch ycki wyl lade nöye, som the IIII haue wyrdth ) then wiin, och slaer thet fath tyl igien, tha hauær han forbroth III mark pennyngh modth fughdæn, och III modth byien. (118.) Hwo som goeth wyn bær fram for rathmandæn them tyl ath wyrdthæ, och han wordær befunden mæth thereffter, ath han sæll wærræ wyn uth i thet sama stæth for thet gothæ, tha schulla rathmenden sla bonden uth aff theta) wynfath, b) och han schal giuæ tyl brödæ hær konnyngen X mark pennyng och stadthan X mark pennyng. (119.) Hwo som sæll kortwyn aft eth rynskfath och wordær ther mæt befunden, tha hauær han forbroth alt thet guodtz, han hauær ath faræ mæth. 2) armgield B. x) huer raadmend A. en B. v) 2) hwær A. a) weyer B. werdt B. a) B. add. samme. b) B. add. och spille thet wiin umkring.
