XXVI
givet to forskjellige Stadsretter, der skulde gjelde i samme Sphere. Dersom man vilde antage den Mening, hvortil Ancher synes at helde *), at den første Stadsret, som for størstedelen kun deri afviger fra den Kjøbenhavnske, at endeel af dennes Artikler ere blevne udeladte, just derfor ikke kunde passe overalt og at man derfor maatte udgive den anden, saa begribes det ikke, hvorfor man i denne allene optog Lovbud af en Stadsret for Staane og ikke tog mindste Hensyn enten til sjellandske eller jydske Kjøbstædretter. Aaret 1444 synes den at være bleven indført i Norge, da saavel Cod. I., som det Haandskrift, Paus har ladet aftrykke, i Fortalen nævne "alle Kjøbstæder i Danmarks og Norges Riger." Dog ere vi i nogen Forlegenhed med Aarstallet, da Cod. I. flutter Fortalen med: Datum Nyeborig thenne 12 Dag Augusti Aar 1544 (hvilket Paus ogsaa har, dog med den nødvendige Rettelse til 1444), men derimod ender Epilogen med: "Datum Kiöbenhauffn Anno 1543," hvilket Paus har beholdt uforandret. Maaskee lader det sidste Aarstal sig forklare ved at antage, at Christian den 3die har confirmeret denne Stadsret, og virkelig har Epilogen udseende af, at indeholde en saadan Confir mation. "Alle fornefnte Article" hedder det "have vi naadeligen unt, giffucd (Paus tilføjer: confir meret) oc stadfest, at wore Kiopsteder deraf forbedris kunde. Datum 2c." Herfor taler endnu den Omstændighed, at et Haandskrift, der har tilhørt Sevel og som er aftrykt i Kong Christian den 3dies Historic II. 395 ff., indeholder denne Stadsret under Titel "Stadsretten giffuen aff Koning Christian Dog bør then 3die Aar MDXLVI." Den begynder med: "Vi Christian" istedetfor: Christopher 2c. jeg ikke fortic, at Norge ikke nævnes i Fortalen, og at heller ikke den omtalte Epilog findes her. Endelig bør jeg ikke forbigaae at nævne en Omstændighed, der kan betragtes som en Modgrund mod min fremsatte Hypothese om Christian den 3dies Confirmation paa Stadsretten for Norge, at der ogsaa i de Haandskrifter, hvor Norge ikke nævnes, findes en lignende Epilog, som den anførte og allevegne Aarstallet 1443. Naar Hvitfeld, **) efterat have omtalt Christophers Kjøbenhavnske Stadsret, tilføjer: "Han haver og gjort og givet den almindelig Birkeret til Helsingborg over alle Kjøbstæder udi al Danmark,' saa tør jeg ikke afgjøre, om han har havt noget Haandskrift for sig, hvor enten den ene eller den anden af de almindelige Stadsretter har været dateret Helsingborg; nu findes neppe noget saadant og det er vel ikke umuligt, at Begyndelsen af den sidste Stadsret, hvis første Capitler alle ere tagne af den Helsingborgske Stadsret, kan have forledt ham til hiin Yttring. Denne findes i et smukt Haandskrift paa Pergament, 3) Om den Odenseste Stadsret. strevet i Aaret 1496, der tilhører det Kongl. danske Selskab for Fædrenelandets Historie og Sprog; det indeholder foruden endeel Privilegier for Odense ogsaa den Jydske Lov med latinst Oversættelse og er i denne Anledning omtalt af Ancher i Saml. jur. St. I. 337. Det er blandt Varianterne be Da Stadsretten her er dateret, ligesom den Kjøbenhavnske, fra Aaret 1443, er det tegnet med B.
- ) Unf. St. S. 717. Det bør erindres, at der her, udentvivl ved en Trykfejl, en Note af udgiverne er
henført til §. 56. hvor Ancher taler om den første almindelige Stadsret, da Notens Indhold dog an gaaer den anden Stadsret, som Ancher først omtaler i den næste §.; ligeledes nævnes her Cod. Arnes Magn. No. 7 i Qvart som indeholdende samme Stadsret, istedetfor No. 17, 4to.
- ) 3 Krøniken S. 831 Fol.
