297
32. Hwem som Udlænding skal rætte. Skal wor Scriffuer oc Ombotzman höre oc skicke alle Sager oc Trætte, hwess fræmmede Kyöpmen hawe seg emellom ath skille, oc opbære wort Sagfaal aff them oc giöre oss theraff gode Rede oc Regenskab. 39. Um Frihet for Tooll. Skulle wore Borgere paa Skaffn, ihwört thi komme i wort Rigy Danmarck, fry wære for Tooll uth ath giffue, uthen paa Skanör, Falsterboo, Malmögh, Dragör oc paa alle andre Fiskelæye; ther skulle thi giffue Tooll fra Scti. Bartholomei Dag oc intil Scti. Dyonysi Dag, men effter Scti. Dionisii Dag bliffue fri. 40. Um Marc, Riishug, Törregreffh, Fægang. Sammeledis skulle thi nyde hereffter, som thi tilforne nogen Tid friest hafft oc nöth haffue, theris Byss Marck, Fædrefft, Törregrefft, Rysshugh oc alle anden theres Maade. Byss rætte Tylleggelse uforhendret i nogen 41. Um Layde. Skal engen giffues Layde udi Byen, uthen met wor Ombotzmantz oc Scriffuers oc Borgemesters oc Raadz endrecthelig Samticke; Koningens Læyde gaa offuer alth. 42. Um Frydlöss. Hwo som fridlöss er giort i Danmarck, han skal wære frydlöss paa Skaffn, uten han haffuer Fred oc Layde aff Konningen.qi 44. Um Byssens Huss. Hynia Skulle Borgemesther oc Raad haffue eth Huss, som thi skulle haffue theris Punder oc Skalewecth udi, oc giöre ther hwer Man skeligt med, oc hwat thet rænter skal höre Borgemester oc Raad til. 108 00 48. Um Undseyslse. ..... Hwo 6) som forbrider seg i Byen oc undkommer, kan han befindis nogen Tid siden i Byen igen, ta ma han gribes oc pynes effther thi som hans Bröde er stor eller liden till. moe 6) Begyndelsen af dette Cap. stemmer overeens med Kong Hans's almindelige Stadsret c. 124. (38)
