XXXII
ket, hvor noget er tilføjet eller udeladt "in Statutis Christophori Bavari regis," (f. S. 227 Not. 57 og S. 236 Not. 17), hvormed da den Stadsret, som Resen har tillagt Kong Christopher, nøjagtig stemmer overeens. Derimod har Resen unægtelig fejlet i at give den, i den saakaldte Raadstuebog bevarede, Stadsret Navn af Kong Eriks; men han er blevet forledet dertil deels ved Indledningen, hvori denne Konges Navn nævnes, deels ved den Omstændighed, at han ikke kjendte nogen ældre Riberet end denne. Vel indeholder den de samme Artikler, som Kong Eriks, men deels forandede, deels i en ganske anden Orden, og desuden en heel Mængde nye Bestemmelser, som saavel ved deres Indhold, som ved den Norden, der hersker i Materiernes Folge, tydelig vise, at de ikke hidrøre fra nogen Kongelig Lovgiver. Til Beviis for denne Paastand tjene fornemmelig den 102den og 121de Artikel, hvoraf den første intet andet indeholder, end den historiske Notis, at Nibe Borgere i Aaret 1201 begyndte at opføre Muur omkring Byen, og i den anden fortælle Borgerne selv (Statuimus &c.) at de ere blevne enige med Fogden om, at enhver, der første Gang vælges til Raadmand, skal gjøre Saaledes synes Ribe et Gilde, og i modsat Fald ikke kunde pente at blive nogensinde valgt paa ny. at have havt tre Stadsretter, den ældste, stadfæstet af Erik Glipping i Aaret 1269, den nyeste, givet af Christopher af Bayern 1443, men som kun saare lidet afviger fra Kong Eriks, og endelig en, hvis Tid falder midt imellem begge, uden at vi ere istand til nøjere at angive den, hvilket vel heller ikke nogensinde vil være muligt, da den rimeligviis er opstaaet efterhaanden derved, at Raadmændene eller Skriverne tid efter anden have indført i Ribe Stadsbog Forandringer og Tillæg, som Borgerskabet havde gjort i den gamle Stadsret; den kjendelige Uorden, der hersker i den, og den berørte Indblanden af historiske Notiser viser tydelig, at den paa denne Maade er blevet til, og man begriber saaledes let, saavel hvad hiin Vidisse, der angiver den ægte Stadsrets Kjendemærker, vil sige, som og, hvorfor Kong Christopher, da han vilde stadfæste Ribes Stadsret, ikke kunde lade Balget falde paa dette nordentlige Produkt. For at Læseren kunde have alle tre Stadsretter samlede og dog være istand til adskille dem, har jeg brugt følgende Fremgangsmaade: Den gamle Riberet paa Latin er trykt som den egentlige Tert og forsynet med passende Capiteltal; hvor den nyere eller mellemste har de samme Gapitler ere Afvigelserne i den latinske Tert angivne i Noterne, betegnede med Bogstavet C.; alle de Capitler, som savnes i den gamle, ere aftrykte som Text, men med mindre Stiil, for at vise, at de tilhøre den nyere, til hvilken ogsaa de i Parenthese satte Capiteltal henvise. Da vi ikke have nogen ret gammel Oversættelse af den ældste Stadsret, har jeg ligeoverfor den latinske Tert sat den nyere Riberet paa dansk, og ligeledes ladet denne trykke med mindre Stiil allevegne, hvor dens Bestemmelser aldeles savnedes i den gamle. I den danske Tert har Læseren altsaa den nyere Riberet ganske fuldstændig, kun at Capitlernes Folge retter sig efter den gamle Stadsret, hvorimod de i Parenthese satte Tal angive den Orden, hvori de følge paa hinanden i den nyere. Hvad endelig Kong Christophers Riberet angaaer, da er den, som ovenfor bemærket, saa lidet afvigende fra den ældste, at det var til strækkeligt at angive dens Varianter i Noterne, hvor de findes anførte under Bogstavet R. (J Not. 1. S. 216 staaer ved en Trykfejl C. for R.) saaledes som det er trykt i Ny Danske Magazin II. 264 269, og Christopher af Bayerns almindelige Stadsret, f. ovenfor S. XXV.
