Spring til indhold

Side:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf/47

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

XL

18. XXXX Aalborgs Stadsret af Kong Waldemar d. Fjerde. Dent Denne Stadsret, som ikke tilforn har været trykt, meddeles her efter Cod. Arne-Magnean. No. 21, 8vo, et Haandskrift, som indeholder endeet Love og Vedtægter for Aalborg By (jvfr. Anchers saml. Skrift. II. 651 Not. 679 og 704). Aaret, da Stadsretten blev givet, er ufuldstændig angivet i Elutningen saaledes: Aar 1300.... oc paa thet andith. Ancher gjetter paa Aaret 1342 og udentvivl med Foje; thi da Valdemar Eriksen kun var paa den danske Throne fra Aaret 1326 indtil i Februar 1330 (f. Suhms Dmks Hist. XII. 203) kan Aarstallet ikke passe paa ham og man har altsaa ingen anden Valdemar at vælge, end Valdemar d. 4de, som regjerede fra 1340 til 1375, men som ikke vides at have været i Jylland i Aarene 1352, 1362 eller 1372, derimod i 1342, (s. Suhm 1. c. XIII. 48) og ifølge Underskriften er Stadsretten givet af Kongen i selve Aalborg. Jeg har confere ret Stadsretten med den senere, som Kong Christian d. 3die gav Byen i Aaret 1546*) og som findes aftrykt: i Nyttige og fornøjelige Jydske Efterretninger for Aaret 1768. 8. S. 389 ff. Foruden de Afvigelser i denne nyere Stadsret fra den ældre, som jeg i Noterne har anført, maa jeg endnu be mærke følgende: Fortalen til Christian d. 3dies Stadsret lyder saaledes: Vi Christian med Guds Naade Danmarks, Norgis Konge &c. giöre alle vitterligt, at efterdi Os elskelige Borgemestere og Raadmænd her udi vor Kiöbsted Aalborg paa deres egne og paa OS, hvorledes deres de meenige Borgere og Almues Vegne her sammesteds have berettet for Byes Privilegier og Friheder, som dennem og forbemeldte Bye af vore Forfædre, fremfarne Konger udi Danmark undt og givne ere, udi nest forgangne Feyde, der forne Aalborg Bye blev stormed og udplyndret, er dennem bleven afhændet og frakommen, og paa det forne vor Kjöbstæd Aalborg maa saameget desbedre blive igien opbygt og forbedret, have Vi af vor synderlige Gunst og Naade effter vor elskelige Danmarkes Riges Raads Raad, Bevilling og Samer Johan Friis til Hesselager, vor Cantzeler, tykke, som nu her hos Os tilstede er, som Erich Banner til Aasdahl, Danmarkes Riges Marsk, Hr. Jörgen Friis til Kragstrup, Knud Gyldenstierne til Tynd, Hr. Otte Krumpen til Höybygaard, Ridder, Peder Ebbesen til Tyrrestrup, Oluf Munch til Palsgaard og Antonius Brysche til Langsiö, Rigens Cantzeler, undt og givet og nu med dette vort aabne Brev unde og give forne vore Undersaatter, Borgemestere, Raadmænd og meenige Borgere og Indbyggere herudi forne Aalborg disse efterskrevne Privilegier, Naader og Friheder at skulde herefter nyde og beholde udi saa Maader, som herefter fölger. Cap. 20. Om Tiltale for Gield. Item hvem nogen Borger haver nogen til at tale for Gield eller anden Sag og finder hannem herudi Byen, da skal han först tiltale dennem udi Byen; kan hannem der vederfares Ret, da skal han ikke videre deeles. Cap. 24. Om spændt Armböst. (er ligelydende med det 2det Cap. i Christopher af Bayerns Privilegium for Noeskilde).

  • ) Pontoppidan siger i Danske Atlas V. 114, at disse privilegier ere givne i Aaret 1540, men at dette er

urigtigt, fees blandt andet deraf, at de i Cap. 33-37 indeholde Forordningen om Fiskeri i Liimfjorden fra Maret 1546, som findes i Christian den 3dies Historie II. 173 ff.