Haderslebens Stadsret. 1292. Thenn Logh gaff og stædde Hertogh h Woldemar sine egne Byman y Hadersleff, med sine Gothemens Raath, bote Biskop af Heteby og Biskop af Ripe, og andere hans Gothemens Raath, saasom the Bymen hvilköret og gaffe ia til, ') og dette hvort 2) giörde a thett Ith 'Tusind Winter og Tu Hundert Winter og Halffemtesinstyvende Winter og Too Winter hvare gangen effter at hvor Herr hvar föed. 1. Byszens Fædrifft. Byszens Fædrifft er af then By, og Skallichbech, og all Frystet Mark, then Tyme han ligger y Fellet, og saa all gamle Haderslefmark og Moltrupmark, og Rog. storpmark, og saa fram til Byrning 3) og All-Röyh, met Frystæthmark. Marke muge men ey mene thene Fægangh, hvore the ligge y Fellet. 2. Hure langt Byfredt wynner. 09 A thesse Byfredt er bathe synnen for By og synnen Fiordt, fra then Bech, ther næst er Westen - Broe, og alt met then Vey, ther ligger Synnen næst Fiorten, og saa 8 saa Östen til Stub, northen Bye og northen Fiort, vesten fra then Beck næst er Spidall, og saa met then Vey, ther ligger northen met Bye, til Byszens Mose, og all Mose og all Nat 4) innen then gamle Dyck. 3. Vm Tollmerki. 5) Tollmarki 6) er bathe a Land og Watne, ud fra Bye, saa langt alle Veyene ud tolle og fra By, saa langt ens Byfrith winner; hvat som man there yverföre 1) intil C. 2)
- war giort.
3) I den tydse Oversættelse i C. ftaaer: Vyerning. 3 W. Wiering. - Den rette Lasemaade ér maafce Bierning, f.. Pontoppidans danske Atlas 153. 4) Nat er i den tydske Oversættelse oversat ved Geey
for, wasser (nato: naß); men maastee er den rette Baſemaade Naf, da et Sted udenfor Byen kaldtes Naffet, f. danfe Atl. VII. 127. 5) Jofr. NF. Cap. 83 (85). 6) Tollmærki er neppe rigtig oversat i den tydske Oversættelse ved Marktzoll; det synes at betyde: Toldgrændse,
