XLV
XXXXVII S. 435) frembyder imidlertid nogle nye Vanskeligheder; den er nemlig dateret den 5te Dag efter Juul (d. 30 December) 1284 og selve Stadsretten, som siger, at Hertug Valdemar havde givet og stadfæstet den, er dateret i Midten af August samme Aar. At vi have Stadsretten i den Form, hvori den er blevet Hertugen forelagt af Borgerskabet, lader sig ikke antage, da just de tre Artikler, som Hertugen i Confirmationen nægter sin Stadfæstelse, mangle saavel i det Flotovske Haandskrift, som i det danske og plattydske. Ordene i den danske Text, at Borgerne lode "scriuæ thenne sera" den 14de August, maa derfor ikke forstaaes ganske bogstavelig, men om Tiden, da Borgerne lode det Udkast forfatte, som de forelagde Hertugen til Stadfæstelse og som siden i Overeensstemmelse med dennes Indhold blev nedskrevet som Lov. Muligt var det iøvrigt, at Stadfæstelsen allerede var givet i Jnlen 1283, da man ikke sjelden har regnet Aarets Begyndelse fra Juledag, *) og saaledes har man maastee her henført de 6 Dage fra 25 til 31 December 1283 til det følgende Aar 1284. - Da Hr. Jn. stitsraad Jensen har havt den Godhed for mig at conferere Originalen af Confirmationen, som befin de sig i Staden Flensborgs Archiv, med Aftrykket i Corpus Statutorum Slesvicensium og fundet dette nøjagtigt, har jeg derefter ladet den trykke S. 435; fun er Navnet Grobby i næstsidste Linie reta tet til Grubby, saaledes som Originalen har det. ' De 3 Artikler, som Hertug Waldemar vægrede sig ved at confirmere og som derfor ere udeluk kede af Stadsretten, troer jeg endnu at burde omtale med et Par Ord. Den første gik ud paa, at den der havde begaaet Lejermaal, ikke skulde give Boder, om han endog var grebet i Gjerningen. Naar der tilføjes: Quod etiam excipitur in legibus omnium civitatum terre Dacie, kan det nep pe betyde andet, end at Hertugen anfører som Grund for sin Vægring, at saadan Brøde straffes i alle andre danske Stadsretter, uagtet Udtrykket quod excipitur just ikke er det meest passende. J Stads er retten selv finde vi Tilfældet slet ikke omtalt, og det er mærkeligt, at det 11te Capitel i den gamle Slesvigske Stadsret, som fastsætter Boderne til 9 Mark (jvfr. Cap. 5), ikke er optaget i den nyere. Den anden Artikel indeholdt, at den, som gjenkjendte sine Koster i en Andens Besiddelse, skulde være berettiget til uden noget Vederlag at erholde dem, naar han førte Ejendomsbeviis ved sine Naboer. Ogsaa denne Bestemmelse stred mod den gamle Slesvigske Stadsret Cap. 18, ifølge hvilket Bindikanten skulde betale Kosternes halve Værdi, naar Besidderen beviiste, at han havde torvekjøbt dem, hvorimod den nyere Slesvigske Stadsret har forandret dette og siger om Besidderen i dette Tilfælde, at han ftal "synes Lones entberen." Den tredie Artikel bestemte, at dersom en Landbo blev sigtet for Tyveri i Staden, skulde han løslades, dersom han var vederhæftig, og Sagen ſiden forfølges imod ham ved hans Værneting; dette var vel overeensstemmende med Analogien af Forskrifterne om Ran i den gamle Slesvigske Stadsret Cap. 28, hvor det hedder, at Bonden i dette tilfælde skal forsvare Fig "ad propriam ecclesiam," men denne Forskrift finde vi forandret saavel i den nyere Slesvigske Cap. 32, som i den ældre Flensborgste Cap. 35 og nyere Flensborgste Cap. 123 (125), i hvilke det bestemmes, at han skal forsvare sin Sag i Staden. Denne Flensborgske Stadsret er udgivet 1) af Westphalen i hans Monumenta inedita paa plat tydsk efter et Haandskrift af 1431 tilligemed den nyere latinske Tert og Eckenbergers Glosser; 2) af
- ) See A. Pilgram Calendarium chronologicum. Vienna 1781. 4. p. III.
