XLVIII
L har jeg meddelt Varianterne af den Nyborgske Stadsret (N.) saaledes som den findes i den af Ancher (Samt. Skrift. II. 674) omtalte Samling af Nyborgs Privilegier ved Borgemester Lerche, hvoraf Hr. Etatsraad Engelstoft har havt den Godhed at meddele mig en Afskrift, og hvormed en Afskrift blandt de Thottske Mstprt. No. 2014, 4to, i det Bæsentlige stemmer overeens; kun har den sidste til Overskrift: "Konning Erich Glippings, Konning Christophers Söns, Privilegier, Rett og Lov, Nyborg By naadigst givne 1271, given paa 12te Aar efter han var bleven Konge i Danmark," hvorimod det i Hr. Etatsraad Engelstofts Afskrift hedder: "Efter vor Herres Födsel Aar Tusinde To Hundrede Halvfierdsindstyve paa det andet udi den siette Maaned Calend. Junii, da gav og skikket en skinnende Herre og Fyrste, Konning Erik, der da var Konning udi Danmark, Konning Christophers Sön, paa det 12te Aar efterat han var vorden Konning i Danmark, Nyborg Bye denne Ret med alle de bedste Mænds Raad og Vilge i Danmark vare, hvorefter de dömme, rette, og sig forholde skulle." Slutningen af den førstnævnte Afskrift er med en og første anden Haand tilføjet følgende Anmærkning: "Forestaaende Document er ventelig det télig det ældste Privilegium, fom Nyborg Bye har haft, siden Byen ikkun 90 Aar tilforn - 1175 - stal være begyndt at bygges, sc. af Canuto, Prebislai, Hertug i Laaland, Søn; d. 64de Art. (her det 63 Cap.) er ventelig Begyndelsen til den endnu brugelige Skik, at hver Borger paa Jule: Aften leverer Byfogden en Julekage af Værdi 3 Mark." Uagtet den Nyborgske Stadsret i disse Afskrifter vrimler af aabens bar urigtige Læsemaader, tjene dog nogle af dem til at berigtige Texten i den almindelige Stadsret, hvilke jeg derfor i Noterne har, som sædvanlig, ladet trykke med udmærket Stiil. Endelig har jeg henvist til Parallelstederne i Niberetten, som Kilden, under Mærket RR. Kofod Ancher har allerede viist (Saml. aml. Strift. II. 675 ff.), at det er uſandſynligt, at det Narétal og Datum, som findes i Indledningen til den almindelige Stadsret og som aldeles stemmer pvercens med Riberettens, er det rigtige. Naar han derimod fremdeles bemærker, at Aarstallet i den Nyborgske Stadsret 1271 eller 1272 ligeledes er urigtigt, fordi der tilføjes, at der da vare 12 Aar forløbne fra den tid, Kong Erik kom paa Thronen; saa indseer jeg ikke, hvori denne Urigtighed beftaaer, thi Kong Erik blev fronet første, Juledag 1259 (f. Suhms Dmks Hift. X. 397). Det er bef muligt, at Nyborg i Aaret 1271 eller 1272 kan have faaet en Stadsret af. Kong Erik, for hvilken Riberetten har ligget til Grund, og at den Nyborgske Stadsret siden er blevet antaget i andre Kjebstæder i Fyen, maaskee ogsaa i Jylland, og derved efterhaanden blevet forvandlet til en saakaldet almindelig Stadsret. Dens 7 sidste Capitler (Cap. 59-65) findes ikke i Kong Eriks Riberet, men tre af dem, Cap. 59, 61 og 62, findes derimod i den nyere Riberet, hvilket Suhm allerede har bemerfet i Dmks Hist. X. 638 og deraf sluttet, at de ommeldte 7 Capitler ere yngre, end Kong Eriks Tid. Saameget forekommer mig at være vist, at den almindelige Stadsret, som vi have under Kong Erifs Navn, aldrig er emaneret med en formelig Kongelig Sanction, da det er aabenbart, at den, som findes i dens Indledning, ikke tilhører den, men ligefrem er taget af Riberet, udentvivl i senere Tider for at give den Auctoritet i de Kjøbstæder, hvor man havde fundet for godt at bruge den. At disse just ikke have været mange, synes den Omstændighed at godtgjøre, at Haandskrifterne af
