XLIX
LI denne Stadsret allerede paa Hvitfelds Tid, efter hans egen Beretning (Kron. S. 274) vare meget sjeldne. 2. Dronning Margretes almindelige Stadsret. Denne Stadsret er aftrykt efter Anchers Udgave, i Accessio jurium municipalium S. 231-247, af det eneste Haandskrift, hvori den forekommer; en ny Afskrift, som Sevel i sin tid har ejet.*) Da jeg ikke har kunnet opdage denne, har jeg maatte indskrænke mig til at lade Anchers Udgave af trykke og at tilføje i Noterne Gisninger om den rette Læsemaade paa et Par Steder, hvor der kunde være Anledning til Tvivl. Denne Stadsret har til Overskrift: "Dronning Margretis Privilegium, som hun gaff Kiöbstederne udi Danemarch den Tid hun var blefuen mæctig disse trende Kongeriger Danmarch, Norge och Suærig." Dm 3. Kong Christopher af Bayerns almindelige Stadsret. Om denne, som Paus har udgivet paa nyere Dansk i hans Samling af gamle norske Love, maa jeg henvise til hvad jeg derom i Anledning af samme Konges Kjøbenhavnske Stadsret har anført Side XXV. 4. Kong Hans's almindelige Stadsret. Dm denne Stadsret, som ikke tilforn har været trykt, haves, saavidt mig er bekjendt, ingen ældre Efters retning end hos Ostersen, som i den Fortegnelse over Lovgiverne, han har forudstikket sit Glossarium, anfører, efterat have nævnet Kong Christophers Stadsret af 1444: "Kong Hansis Stadsret, Kjøbstæderne i Danmark giffuen 1488, indeholder 161 Artikler" Siden findes den nævnet i Stubei Dissert. de lege & legislatoribus Danorum S. 43 (Hafn. 1716. 4), i Sibberns Bibliotheca historica p. 260, Holbergs Danmarks Historie I. 854 og i hans Danmarks og Norges geistlige og verdslige Stat S. 465 (3die Udg.) samt i Kongslevs Privatret I. 48. **) Da den findes i en Mængde Haandstrifter, er det synderligt, at Kofoed Ancher ikke har gjort denne mærkelige Lovgivning til Gjenstand for en Undersøgelse, ja ikke engang omtalt den. Jeg har ladet denne Stadsret aftrykke efter et mig selv tilhørende Haandskrift, hvilket den bekjendte Baron W. J. Coyet, svensk Gesandt i Danmark, i sin tid har ejet. ***) Dette Haandſkrift. er vel ingenlunde gammelt (i det høieste fra det 16de Aarhundrede), men synes at være skrevet med temmelig Nøjagtighed. Det indeholder, foruden nogle mindre Lovstykker, Staanske Lov, Arvebogen, Orbodemaal, den Staanske Kirkeret og Christian den 1stes Privilegium for Jylland. Jeg har confereret det med følgende Haandskrifter:
- ) See Unchers saml. Sfeift. II. 706-708.
- ) I Edvarsens underretning om Stieltjer (Sore 1759, 8) anføres adskillige Capitler af denne Staberet,
1. t. Er. S. 167-177, 339 jvfr. S. 24 og 139.
- ) Om hans Samling af Bøger og Haandskrifter, f. Werlauffs Efterretninger, om det store Kongelige Bi
bliothek S. 117-118. 2