584
Benævnelse er brythice eller ombudsman. Saavel villicus som brythiæ betyder egentlig den, som forestaaer en Gaards Avling; Kongerne havde, ligesom Private paa deres Gaarde, en saadan Forvalter paa Kongsgaardene, hvis Bestilling efterhaanden saaledes udvidedes, at det blev hans Sag at iagttage alt, hvad der vedkom Kongens Tarv i Districtet; han fik senere Benævnelsen af Kongens Lehnsmand; jvfr. Tyge Rothes Afhandl. om Bryder i Ny Saml. af Videnskab. Selst. Skrifter II. 433 ff. og Anchers saml. jur. Strift II. 531-549. Ascella, Huulheden under Armen, Du Cange; formodentlig en Fordrejelse af axilla. Prætaxare, jvfr. S. 318; taxare betyder i Middelalderens Latin: nævne, ogsaa foreskrive; prætaxatum, hvad der foran er nævnet eller foreskrevet. S. 19 Controversias.. sexta commilitonum manu... terminare, d. c. at afgiore Sagen ved 6 Vitherlagsmands Eed; manus bruges saaledes hyppigt i Middelalderens Love, ligesom vort Hand (Haand) for at betegne de Sværgendes Antal; saaledes hedder det S. 314 manu sexta jurare, og S. 379 manu octava se purgare, da enhver af de Sværgende maatte oprække Haanden og de oprakte Hænder saaledes viste Antallet af Medeedsmændene. S. 23. Rymme unden, romme bort; saaledes S. 60 slippe unden. Kennes with gerningh, fjendes ved, vedgaaer Gierningen; jvfr. S. 30 (then ther giald kennes) og S. 45; deraf S. 494 Kennisgeerning, Kjendsgjerning, Gjerning, som vedgaaes. Rade half nefnd, raade for den halve Nævn, d. c. udvælge det halve Antal af Navningerne.
Aratha, at; at angribe; det islandske árædi betyder Angreb, ligesom det danske Subst. aræthæ, (S. 198 forekommer aradhe) senere Aaraad, jvfr. Er. S. Lov S. 398. S. 24. Pusth, isl. pústr, et Ørefigen; det forekommer ogsaa i Erik af Pommerens Kbhvnske Stadsr. S. 133, og i de tilsvarende Capitler 61 og 62 i Stadsretten af 1294 paa Latin hedder det alapa. Blodwidhæ, er allerede i Anmk. til Recess. S. 536 forklaret om den Handling, at slaac, hugge eller stikke en Anden til Blods; Modsætningen mellem det 2det og 3die Cap. bestyrker denne Forklaring; det forekommer ogsaa S. 190, i J. 2. I. 32, II. 49, og Er. S. L. VI. 5. Det bliver saaledes omtrent det samme som hvad Riberet S. 249 falder Blodthsaer, hvor den latinske Tert bruger Udtrykket: si aliqvis... aliqvem ad effusionem sangvinis læserit. Jeg har her tydeligere gjentaget denne Forklaring, fordi Hr. Professor Bring i hans Udgave af Westgöthelagen S. 12, Not. vil, at blodwite stal forstaaes om Legemsbeskadigelser, der ikkun efterlade blaat Kjød uden at Slaget er gaaet gjennem huden. 900 S. 25. Faller Knabe eller at warthe eller wæckt; falle at, betyder her at forsømme, saaledes som det ogsaa er oversat i Fredr. d. 2dens Gaardsret Art. 9; jvfr. Udtrykket faldher dagwerke nidher, i Ius eccles. Scanorum i Thorkelins Kirkelove p. 31, jvfr. ogsaa Udtryks fet: gör presth missefald, forsømmer Præst Messen, i den anførte Kirkelov S. 38. Rof. An cher har iøvrigt forklaret falle paa dette Sted, om at fældes, kjendes strafskyldig (Saml. Skr. II. 729),
