586
Rådst. B. c. 31 §. 1. har givet Fortolkerne meget at bestille; Loccenius oversætter det ved Djævel: unge, og har formodentlig antaget den ogsaa hos Ihre anførte Etymologi af hærian, et af Odins Tilnavne; da Odin af de Christne ansaacs for Djævelen, skulde hiint Skjeldsord deraf have sin Oprindelse; ogsaa finder man i Sagaerne herians karl (f. Oluf Trygges. S. 1 D. S. 206 ad. Skalholt) og herians kérling. Formodentlig maa dog Ordet efterhaanden have tabt denne Betydning, da de nyere Haandskrifter have Horesön og Horeunge, ligesom Fred. d. 2dens Gaardsret Cap. 14, hvad enten man nu har sat et moderne Skjeldsord for det, som var gaact af Moden, eller man virkelig har forbundet Begrebet af horesön med det gamle Ord, i det man enten forstod heriensön om hver mands Son, eller, som Ihre ikke er utilbøjlig til at antage, udledede det af hær, en Mængde; Hore; søn vilde da ikke betegne den, der var avlet i Hoer, men af en Stjøge (vulgo quæsitus). Det vilde iøvrigt med Hensyn til Begrebet om Hoer og Horebørns Stilling efter vore ældre Love, ikke være uvigtigt, at bringe Betydningen af heriensön og horesön ganste paa det Rene. Ær thet Knabe eller skytthe ligge &c. Haandstr. O. læser her: ær handt a vabn ligge &c., d. c. dersom han er Væbner. Hördrengh: den rette Læsemaade er udentvivl hirddreng, jvfr. Hoftr. A. og B., som have hyrdrengh og hyrddreng; d. c. Hofdreng, Page, s. en Forord. af Kong Magnus Ladelaas af 1280 §. 3. Ancher (S. Skr. II. 583) troer, at derved forstaaes Hyrdedreng. Mynneman, istedet derfor har O.: anden embitzmandt. Sammeled, ligeledes, paa samme Maade, nemlig fængslet paa Vand og Brød. Smosuend, (isl. smásveinn) maa efter Sammenhængen betegne en af de ringere Tjenere i Kongens eller Adelens Gaarde, (jvfr. ogsaa K. Hans's Stadsret S. 534) og efter Modsætningen i Fred. d. 2dens Gaardsr. Art. 14, mellem werhafftig og Smaasvend, en som ikke bar Værge. Til den ringeste Klasse af Opvartere hørte dog Smaasvenden neppe, da Frederik d. 2dens Gaardsr. Art. 40 nævner Stalddreng som mindre Mand, end Smaasvenden. I Kong Hans's Haandfæstning hos Svitfeld 970-971 forekommer "Hofsinder eller Smaasvende." Haandstr. O. udelader denne Linie, men tilføjer: "Skyldes the therfore och iche tages y ferske ordt, werye seg mett VI mendt aff gorden." S. 27. Warth, S. 475; S. 428, worth, og S. 86 wordher, værget, forsvaret; S. 303 forekommer Verb. warce og S. 305 Formen werigh (werighe) for wæriæ (ligesom berige for berie); see iøvrigt Er. S. Lov S. 350. En Öre (Not. 40) O. har En Öre (not. 37) O. har: Öre. Öre dog til IV penninge. S. 28. Taflce leghe eller doble; i O.: doble eller anden thaffl lege; der synes at være Forskjel mellem Tavl og Dobbel, især naar Læsemaaderne i Not. 18 paa folgende Side skulde være rigtige. Ihre antager s. voc. dubbla, at Dobbel fornemmelig brugtes om Spil med Terninger, hvilket ogsaa Magn. Lagab. Guleth. L. Kjøbeb. Cap. 28 synes at stadfæste, hvorimod Tavl om Skake spillet. Ikkedestomindre er det vist, at Tavl ogsaa brugtes om alt Slags Bretspil, hvorfor skaktafl
