591
Paschapenning og Iulapenning, vare Afgifter til Fogeden for at han skulde bevogte Tyve og andre fængslede Forbrydere; han fik to Penninge af hver Borger, den ene om Julen, den anden om Paaske; deraf Navnet. S. 176 og 177 forekomme de under. Benævnelsen poskeskut og juleskut, da skut, som ogsaa skrives skoot S. 324 og skod S. 434, betegner enhver Afgift, som tilvejebringes ved Fleres Sammenskud. Det er udentvivl samme Afgift, som i Kbhons Stadsret S. 97 kaldes thyuuestud, endstiøndt man i Roeskilde synes ved thiufceskuth S. 176 at have be tegnet en særskilt Afgift til Fogeden for at bevogte Tyve. At stuth og skuth bruges ifleng, s. derom Anm. til Er. S. Lov S. 392. S. 52. At han er ful thiuf hans oc all at the costa, at han er fuldkommen og aldeles Tyv til de koster 2c. Lösa sik wither Konungen, som han gidir, en hyppig forekommende Talemaade, hvorved tilkjendegives, at den Skyldige maa aftinge sin Brøde hos Kongen, saa godt han formaaer. Wit, Vidende, S. 514 vedtt. Uskær, egentlig ureen, besmittet, s. Recess. S. 522; deraf: fældet, overbeviist; warthir hun usker at ethin, brøster Eden hende; jvfr. skæerce S.. 590. S. 53. Aghnabak, (S. 514) en, der stjæler Korn paa Marken, en Korntyv; af agna Genit. af agnir, isl., Avner, og bak, Bag, yg, enten fordi Kosterne bleve bundne Tyven paa Ryggen, eller, som Ihre vil, fordi Avnerne paa Tyvens Ryg robede Forbrydelsen, s. ogsaa Vald. S. f. III. 13, jvfr. Nyt jur. Arch. XVII. 125-129. Withirtæktis thiuf, betyder egentlig Hæler; saaledes forklares i Wästgöthalag Tyveb. 1 Ft. widherthaku-thiuwær ved den, som "taker wider," o: modtager Kosterne; men udentvivl er denne Benævnelse brugt i Almindelighed om hver den, som fandtes i Besiddelse af stjaalne Koster, uden at kunne paavise sin Hjemmel. 6. 430 Skapath klaethce, f. og S. 430, tilskaaret Klæde; Fætlat swerth, Sværd, som hænger i Belte; Skaft öxce, Dre, der har Skaft; see om disse Ord Anm. til Er. S. Lov S. 387. Win, og S. 118 wyn; om denne Benævnelse for Sælgerens Borgen s. Anm. til Er. S. Lov S. 382; deraf wenelöst eller winlöst, ǝ: uden Win (at slutte Kjøb uden at bruge win). S. Ir af wenelo 515 hedder det winde og windhelös. Wirtning. S. 139 werdning, betyder ellers Vurdering (s. wirning i Anm. til Er. S. Lov S. 336) her: Værd ɔ: Kjøbesum. S. 54. Quinfenge, isl. qvonfáng, Giftermaal. Gulfeste, fæfte sig en Mo med Guld; deraf festegul, Fæstensgave, i den 29de Art. og S. 533 festnede foe. Jvfr. iøvrigt Anchers saml. Skr. II. 200 Not.mmod Awlat oc uawlat, ethvervet og ikke erhvervet, isl. afla; ved ikke erhvervet Gods, forstaaes Arvegods, dog er neppe Arvejord herunder indbefattet. Nut formodentlig nyde, isl. at nióta, ek nýt.
