593
Brokum, Dat. af brok, (Plur. bröker J. 2. III. 25) Burer. Nithre, isl. nidr, nede, nede i. Meth uförmd, med Mishandling, d. e. for at mishandle nogen, s. og S. 492 uförm, jvfr. Anm. til Necess. S. 538 (ufyrmer). Deraf synes ufyrmelich S. 221 at være dannet; ufyrmelich welde, voldsom Mishandling. Fulkawapn, d. e. folkæwapn f. Anm. til Er. S. Lov S. 353. Meth siex fulkawapn betyder med sex Mænd i fuld Rustning, hvilket dog vel er at forstaae om Hovedmanden selv sjette; saaledes bliver Begrebet om Hærværk (hærwirke) her overeensstemmede med de øvrige ældre Loves, f. t. Er. Er. S. Lov II. 20 (16). Jovrigt er den Modsætning mærkelig, hvori folkwapn forekommer i de gamle Svenske Love til mordwapn; Helsinge L. Thingm B. XIV 2 Fl. nævner som Flokwapn Sværd eller Dre, Jernhat, Skjold, Brynie eller musu (mussa, en Pantsertrøje?) og Buc. (Ogsaa Jydske Lov III. 4 nævner som folkwapn Sværd, Hjelm (kætælhod) og Spyd). Derimod henregner Sudhermanna L. Manh. B. c. 26 Telgekniv, Madkniv og Piil til Mordwapn. Da de sidste bleve anseete som lumske Vaaben, kom denne Forstjel i Betragtning ihenseende til Drabsstraffen og det er udentvivl med Hensyn hertil, at Lovene lægge Vægt paa den Omstændighed, at de, der begik Hærværk, vare bevæbnede med Flokwapn. Jvfr. Calonius de jure servorum c. XXII. Not. a. (S. 102 i Schildeners Udgave). S. 59. Garganga, garthgang, kaldes Huusfredens krænkelse, naar een Mand allene gik ind i Andens Gaard og der mishandlede nogen, i modsætning til hærwerk, naar Hovedmanden var ledsaget af fem bevæbnede Mænd. Takir bonde annars dottir; at taka betyder her udentvivl: at bortføre. Frenku, et Fruentimmer, med hvem man er beslægtet (frændekone); S. 286 og i K. Hans's Stadsr. S. 532 strives det fencke, s. ogsaa Molbechs Gloss. til Riimkroniken. Wedir, Præf. Ind. af at wele, give, gjøre, yde osv. s. Anm. til Er. S. Lov S. 353, jofr. Molbechs Gloss. til Riimkroniken. S. 124 forekommer at vete en bön d. c. at opfylde en Bon. S. 60. At han worthir swa ugilder laghthir, at han saaledes kommer til at ligge ugild : uden at der skal gives Boder for hans Drab. Tha hörir for hanom ingen man at fasta, da hører det sig ikke til, at nogen Mand stal faste for ham, da behøver ingen Mand at gjøre Bod og Faste for hans Skyld. Tawernishuus, Værtshuus, Kro; af det lat. taberna. S. 61. Skathafang, den lidte Skade. Laghsöka, S. 305 laghsöga, at dette Ord betyder at domfælde, er allerede bemærket i Anm. til Recess. S. 520 og bestyrkes af Sammenhængen, hvori Particip. laghsöcht og laghsot samt Subst. laghsökæls forekomme S. 255, 408, 428 og 482. Howithgield, det samme som howodhskyld S. 66, den Gjeld, som udgjør Sagens egentlige Gjenstand, i Modsætning til Boderne, omtrent paa lignende Maade, som vi bruge Ordet Hovedstoel i Modsætning til Renterne. (75)
