594
S. 62. Asokn, isl. atsókn, Søgsmaal, Sags Anlæggelse. Tektemen, og S. 516 taxmendh, Tyve, af isl. taka, Tyveri. Brostrædhe (S. 517 broustrede) formodentlig Fortog, ligesom brolist S. 482. Herrastradha, udentvivl er hærstræde den rette Læsemaade og betyder sædvanlig den almindelige Landevej, hvor Hæren kunde komme frem; her formodentlig: Byens Hovedgade, saaledes som det strax efter forklares ved Ordene: "som adelgangh plægher at wære," hvor der fortrinligen plejer at være Færdsel; det samme som S. 86 kaldes almeningsgade. Hysckeen, S. 66 og 73 hysake, S. 517 höskende og hyskinde, et Lillehuus, af det tydske Häuschen. Swa ath thet gör fluth, saa at det flyder over, jvfr. S. 160. Naar der S. 214 tales om skadelig flod, hvormed Odense Aa opfyldes, kan derved ikke sigtes til flydende Üreenlighed, da det paalægges Vedkommende "at opkaste swodan flod igien." Fattige. S. 63. Thet skal giffwes for gudz skyld, d. c. til gudeligt Brug, egentlig til de Ölquinnce, Krogherske, (S. 147 kröwerske, S. 517 ölwerske og S. 404 ölkun), en Kroerste, en Kone, som holder Dihuus. Madhe, et Maal fornemmelig for flydende Vare, S. 185 f. Maade i Anm. til Recess. S. 522, deraf ölmate S. 406 og wynmade S. 233. Tymer, times, steer, hændes S. 518. Alle the... the som ære udhwortis sidhende, alle de, som ere Udenbyesmænd; unæg telig refererer det sidste the sig til det første. Theri pröwedhe, derom overbeviste (S. 518), isl. próf, Beviis; s. ogsaa J. 2. I. 3, at that ma wal prouæs, og II. 5: worther sannendmen i proueth. S. 64. Gelne twughene; hvad disse to Ord, som desuden er meget vanskelige at læse, betyde, er ikke let at sige; at gjette paa gloende tungher, som tillagdes Ilden, vilde vel være for dris stigt. Det øvrige af Indledningen kan ogsaa give Anledning til adskillige Gisninger om, hvorledes den kjendelige Uorden i Constructionen burde rettes, men da dens væsentlige Mening er klar nok, vilde dette Arbejde neppe lønne Umagen. Frilighe, som her forekommer paa tre Steder, betyder neppe andet end: frit, endskjendt jeg maa tilstaae, at det ikke ret vil passe paa det ene Sted, hvor det bruges som Adjektiv: friilighe glæde, men Stedet synes at være forvansket. Öghelse, Fremme, Opkomst. Affaldhe, at dee; istedetfor det sædvanligere: at falde fra. Skellighe men, retskafne Mænd, isl. skilamadr; Vinthermodz ughe eller, som det vel rigtigere hedder i A., Vinthermaaneds uge er et mig ubekjendt Udtryk. D
