596
vel betyde: ufordret, uden at kræves; da dog dette giver en noget tvungen Mening, er det sandsyn ligt, at læsemaaden er urigtig. Ware, Besiddelse, Bold, Magt, S. 73, 243 og werre S. 491; udentvivl er werye S. Aff thii, fordi. 79 det samme Ord; det tydske Wehre. Madskap, S. 66, 135, 166; matskap S. 446 og mandskap S. 81 og 89; en Familie, egentlig en Samling af Personer, som have fælleds Huusholdning, af det isl, at matskapa, at lave Mad; oversættes S. 80 ved contubernium, og S. 115 endnu mere betegnende ved comedia. Den anførte Etymologi, til hvilken ogsaa Ihre har heldet, forekommer mig med Hensyn til alle de Ste. der, hvor Ordet findes i Stadsretterne, at foretrække for den i Videnst. Selst. Ordbog antagne af det isl. máti, en Fælle, en Staldbroder (s. Ordet Madstaberi). Betydningen af Selskab, eller Forening i Almindelighed lader sig uden Vanskelighed udlede af hiin. Suhms Gisning (Danm. Hist. XIII. S. 430) at ved Madskap stulde forstaaes et Slags Selskaber, mindre end Gilder, har neppe nogen Grund. Behectelse, Fængsling; Stadsens Hegte, Stadens Fængsel, S. 508, jvfr. Anmk. til Nes cess. S. 515. Tædhen, derfra, s. Anmk. til Er. S. Lov S. 362. Aldher, al, heel, isl. allr. S. 67. Konning ligh rett, S. 69; konnings rett S. 73 og 85; herved forstaaes Boder til Kongen, jvfr. Anm. til Er. S. Lov S. 354. Hensigten med Bestemmelsen er at fastsætte, at naar Byen for Overtrædelser skulde give Boder til Kongen, skulde Boden ikke være større end om det var enkelt Mand, som havde forbrudt sig. I den foranførte Betydning af Bøder forekommer ogsaa Ordet ret S. 481 hvor det hedder: "skal Umbozman kraffue dem to mett full rett... og Umbozman haffue then Rette." Paa enkelte Steder bør maaskee ogsaa Bys ræt oversættes ved Byens Ret til Boder, og naar det S. 481 hedder um Bæcker Rett, kan det være tvivlsomt, om det bør oversættes: om Bageres Boder eller om Bageres Ret (om den Lov, som gjelder om Bagere). Iette, sige ja, samtykke, s. Anm. til Er. S. Lov S. 345; deraf Subst. ieeth og ietthelse, S. 492, Løfte. Annet werff, anden Gang; saaledes bruges ogsaa det svenske hwarf; af isl. at hverfa, vende, dreje omkring, hvoraf Solhverv. Hermed maa ikke forverles Ordet werf S. 507 (at komme i sit herskabs werf) d. c. Hverv, Forretning. S. 68. Owerweldhe, Overlast, f. offuervoldt i Anm. til Recess. S. 529. Disken synes at betyde det samme som Kagen eller Skampelen; denne har nemlig ikke blot været en simpel Pæl, men maa oventil have været forsynet med en Flade, hvorpaa Forbryderen sædvanlig blev stillet og maatte efter udstaaet Pidskning selv springe ned; hertil sigte udtrykkene sættes paa Kagh og springe af Kagh, s. S. 63, 481 og 511, og hiin Flade har man udentvivl med hensyn til sin Form kaldet disken : Bordet; naar det derfor S. 76 hedder ad distum flagellari er det udentvivl en urigtig Læsemaade for diskum. J Udtryffet at slaas til Kaghen &c. vil til neppe sige andet end paa, ligesom til Tinge : paa Tinge osv.
