600
Wantsnider, det plattydske Wandsnieder, en Klædehandler, egentlig den, som stjærer Klædet istykker; formodentlig tilstar Kjøbmanden tillige Klædet til Brug (skapet klæthæ). Repwindhera, Reebflagere. S. 85. Worth rettheratingh, d. e. Kongens Ting, hvad der S. 72 kaldes placitum nostrum justitiarium; at rætta er at domme, f. Bitherlagsretten S. 3, rætta male paadomme Sager, rætter, en Dommer s. J. L. II. 88 og her S. 513 (Rettheren). Uthledisman, s. og S. 88, 91, om herved forstaaes udenlandsk Mand, som Varianterne antage, eller blot Udenbyesmand, hvad der S. 173 hedder uthwortis kommendis (som kommer andensteds fra) og S. 518 udvorttes besydendes, fan vel være tvivlsomt. Vernæmoll, Forsvar, sith wernæmaal, sin Sags Forsvar, jvfr. S. 72 og 73 Cap. 4 og S. 503, c. 11 hvor det skrives wergemaal. Ath göre i konninghens mynnæ for en konninghens ræet, d. e. at udrede enkelte Boder til Kongen for at forlige sig med ham, for at vinde hans Naade, s. Anm. om Ordet minne til S. 6 og om Konnings ræt Anm. til S. 67. Ath han hannem nogher ræet eller tilborningh haffuer giort, at han har ind gaaet nogen Forpligtelse med ham; s. om denne Betydning af Ordet ræt hvad der er anmærket om Rettighed i Anm. til Recess. S. 533; Tilborningh maa have en lignende Betydning, af Skyldighed, hvad der er tilbørligt, jvfr. Parallelstedet S. 74 c. 7, hvor det hedder: "promissio seu obligatio," jvfr. Anm. til S. 75. Ware om enchtæ, være et Intet, være ugyldigt; S. 143 strives intet: encke; i J. 2. I. 49 engæ og henge, ingen, isl. eingi. nenten S. 86. Gesther fan enten være Verb. at gjæste, eller og to Ord gesth er. Ræth betyder her Eed, og saaledes S. 494, 496 (sin ræt y helgen, sin Eed paa Nelis qvier) og 498. S. 87. Mankiöns, af Mandkjønnet; Plictis, straffes, s. S. 129; plicht, Straf, S. 130; saaledes ogsaa i de gamle svenske Love. Stubin, Kagen, Stampælen; tydst Stupe og Staupe. S. 88. Bysvern, Byens Muur eller Vold; S. 392 forekommer bywoll, S. 243 statswern og S. 503 forekommer bande statswern og were, hvilket sidste bemærker Befæstning i Almindelighed, s. Ihres Glossarium voc. wäria. Byræt, Bylov, Stadsret; S. 485 betyder derimod bys ræt det samme som Byfrid, Byens Gebeet. Vant, sædvanligt; S. 410 forekommer Formen voon, S. 271 ven, og S. 472 hvan, S. 203 Plur. vane, og S. 91 wandhed, Sædvane. Hogmodh, S. 89, 229, 233, og 247 houmod, Gjenstridighed, contumacia; og Adj. howmodigh i famme Betydning S. 233.
