604
Collecta, Stat, Paalæg, S. 324. S. 111. Taxare, bestemme, fastsætte. Pistrare, S. 262 pistare, bage; ars pistorica, S. 317, Bagerhaandværk. Substancia, Gods, Formue; S. 228. Plagearius, betyder udentvivl den, som saarer (i Middelalderens Latin plagare, at faare), hvorom det følgende Capitel handler. S. 112. Trusorium; Du Cange forklarer det ved instrumentum ferreum, quo aliquid truditur; oversættes S. 132 ved stemedz : stikametz, som det hedder i den svenske Biarkøret c. 14 §. 24 eller steckmest, som det hedder i Plattydse (s. Bremisches Wörterbuch voc. Mest) og Stekemæzs, som der læses i et Bornholmst Diplom i Danske Magaz. III. 230, 3: en Dolk eller Kniv; i samme Betydning forekommer S. 276 cultellus trusilis. Liute, Lyde. Insudare stulticiis, begaae Daarligheder : Forbrydelser, jvfr. S. 133 c. 32. Velbarth, vel flaaet, gjennempryglet; af at berice, slaae, prygle, s. S. 422; S. 304 strives det at berige; deraf barthdagh S. 422, og bordagh S. 267, Slagsmavl. Hr. Secretair Larsen mener iøvrigt, at velbarth er en Fejlskrift for thrælbarth, deels fordi det er usædvanligt at bruge Ordet vel for at forstærke et Begreb til det værre, deels fordi Tillægget "quod dicitur" antyder et dansk Udtryk af en ejendommelig Bemærkelse, som Concipisten ikke tiltroede sig at kunne gjengive med et adæqvat latinsk Udtryk, ligesom det og hedder i den gamle latinske Oversættelse af J. L. III. 32, "ignominiose læsus, quod dicitur thrælbordh," og endelig fordi flere yngre Stadsretter, som udentvivl have oft af den Kjøbenhavnske af 1294, paa tilsvarende Sted have Ordet thrælbarth, f. til Er. Dr. Margarethes Cap. 45 og K. Hans's Cap. 131. Receperit per nasum istedetfor ceperit &c. S. 113. Domesticus, Husbonde, S. 220, 373 og 448; Huusejer, Grundejer S. 244 og 375; domestica S. 374 og 461, Husfrue, Madmoder. Orbotarmaal og S. 123 orbödemaal, en Sag, som ei kan afsones med Boder, isl. óbótamál. Endæboth synes at have været en Benævnelse paa Tolbodhuset, see K. Eriks Stadsr. S. 136 Cap. 136, hvor det kaldes Taalboed, jvfr. S. 115. S. 114. Ad pulsacionem vesperorum, udentvivl bør der læses: ad pulsacionem vesperarum, d. c. indtil der ringes til Vesper eller Aftenmesse; pulsatio betyder i Middelalderens Latin jevnlig: Ningning (istedetfor pulsatio campana); S. 184 forekommer pulsatio matutinalis 3: Ringen til Morgenmesse. Anni discrecionis, Skjelsaar. Ignis alienus er udentvivl rigtig oversat ved Vaadeild i Erik af Pommerens Stadsr. S. 135 Cap. 46, da der ved alienus neppe antydes andet, end at Ildebranden er den, som har modtaget Godset, fremmed eller uvedkommende d. e. at han ikke er Skyld deri.
