605
Scutella, et Fad, af scutum, med Hensyn til dets lighed med et lidet Skjold, hvoraf formodentlig skutilsvein og efter Sperlings Mening ogsaa det tydske Schüssel komme (f. Hans Not. 27 til Absalons Testament); det samme som Disk, S. 135, 434 og 533 534. Jøvrigt kan det vel være tvivlsomt, om ikke paa sidstnævnte Sted Diske madt burde sammentrækkes til ect Ord Diskemat, saaledes som Loccenius og Ihre antage i deres Glossarier ved Forklaringen af den Svenske Stadz lagh Gipt. B. c. 7, §. 20 hvor det hedder: ok thertil (til Bryllups Ø1) biudis tretigi diskamath, både mæn oc kunur; Diskemat skal da betyde Gjæst eller egentlig den, som spiser med en Anden af samme Fad (isl. máti, Fælle, socius) og tredive diskamæt bliver da i det mindste 30 Par Gjæster. Meningen af disse Lovbud bliver i al Fald den samme, nemlig at bestemme Gjæsternes Antal enten umiddelbart eller ved at fastsætte Antallet af Fade, da rimeligviis i det mindste to Personer spiste fammen af eet Fad. S. 116. Responsalis, en Talsmand, Forsvar. Stateres fulde egentlig hedde: stateræ. Pundar; . 230 pundarium, S. 630 Pundere-Wecht; at derved forstaaes en Indretning til at veje med, er klart nok, men hvilken? en blot Oversættelse af stateres (som Ihre vil) er det neppe, da det første S. 136 Cap. 58 oversættes ved wechter og ved Siden deraf nævnes pundt, som aabenbar er det samme som pundær; S. 161 Cap. 57, og S. 297 modsættes pundær og skalewight (Skaalevægt) hinanden, og man kunde maaskee deraf slutte, at pundær var det samme som Bismer, dersom ikke ogsaa dette Ord blev nævnet tillige baade S. 161 Cap. 56 og paa det her om handlede Sted. Maaskee forstaaes derved et Tondemaal, da Pund betyder Tonde, s. dette Ord. Firmatura, Lukke, Laas. Ligna seruantia portum, de Bomme, som skulle beskytte Havnen. S. 117. Ignitegium, den tid om Aftenen, da Indvaanerne skulle slukke Ilden paa Ars nestedet og begive sig til No; campana ignitegii er altsaa omtrent det samme som Aftenklokken. Prompti denarii, rede Penge. S. 120. Gamlebothehafn, (Not. 75) Langebek troer, at derved forstaaes den nu saas kaldte Kallebostrand. S. 121. Gemmerlich, udentvivl det samme som jammerlig, ynkværdig. Regiment, Bestyrelse, Anordning; f. S. 123: at hwer man (skal) holde thette fornefnte Regiment. Sarduch, et Slags vævet Toj, s. Anm. til Recess. S. 535. S. 122. Oss ok rikit besörghe, drage Omsorg for os og Riget. Untfaa og . 125 undfa, modtage, S. 237 undfangen; s. Molbechs Gloss. til Riimfr. S. 123. Thet engen tiidh eller köp upa nogher stycke dyrcker &c.; disse to Linier ere mig aldeles uforstaaelige, og det forekommer mig rimeligt, at der paa dette Sted i Originalen maa være noget oversprunget. S. 124. Brust, Brest, Mangel.
