608
Neffningsmendt kaldes ellers sædvanlig Neffning eller Næffn, Nævninger, udnævnte Mand som ved deres Eed kjendte den Sigtede skyldig eller fri. Wafrinde, S. 166 wawrende, isl. at vafra, gaae sagte, drive omkring. Porttwecten, Portvagten. Leeg, Spil, Dobbel; S. 138. Mandis, faae en Mand, gifte sig. At leege, spille. Och maa ej rettis med Kirckedom, d. e. og ej kan forbedres ved Kirkens Disciplin jvfr. S. 118 c. 95: si per ecclesiam corrigi non poterit. Herdis, forhærder sig, vedbliver at vise sig modtvillig; s. og S. 482; en hertes han y &c. I brand, i Ildebrandstilfælde. S.139. Brecke, formodentlig Bræk, det samme som Brost, Skade; isl. brek. Fredz thimme, Fredstid. Uhörsom, Uhørsomhed, Ulydighed; S. 538 Uhörsomme. Indsegles, forsegles. Skoditt, befeet, bestuet; isl. at skoda. S. 140. Formelinde, en som kan mæle for en Anden, Talsmand. Widue, Enke, s. Anm. til Er. S. Lov S. 390. Röst, Stemme; saaledes ogsaa S. 304 at tygæ med samrade rösth, at bevidne med alle Stemmer; naar alle Stemmer deri ere enige. 1815 Aff then tofft skyld at wende nogenlunde almindelig Stadsens Nötte, med Hensyn til den Toft paa nogen Maade at hindre Stadens almindelige Nytte; s. Not. 45 og 46. S. 141. Liim, Not. 50, og S. 153, 421 (brænd liim) 471, Kalf, isl. lím; Liimstien, Kalksteen, S. 421. Cap. 88. At haffue skal udentvivl læses som et Ord athaffue og er formodentlig det isl. athæfi, Foretagende, Forretning. Haffuis, holdes for, det lat. haberi; jofr. S. 517, hvor Udtrykket: haffwe hanom som en udesk Mand dog maaskee bedst oversættes at behandle ham som 2c. brændt. S.142. Höder, lofter Haanden imod, truer; isl. at hota. Eltis fra, jages bort fra, s. æltæ i Er. S. Lov S. 371 Röcte, att hand skal worde brentt, besørge, foranstalte, at den (Byen) skal blive S. 143. Saffneth eller samneth, Forsamling, f. J. 2. III. 22; isl. at safna, famle. S. 145. Alderman, S. 294 allermen, Oldermænd. S. 147. Bratlap og S. 434 brutlap, Bryllup. Barnsöll (S. 434), Barselgilde; ligesom Gravol osv.; heraf Etymologien til vort Barsel. S. 434 forekommer barsölgang, d. e. Barsels Besøgelse, at gaae til Barselgilde. Stob, et Kandemaal, som holdt to Potter, s. Arent Berntsen II. 550. Bystoob, er et saadant Stob, som holder det rette, af Byens Øvrighed bestemte Maal.
