609
Grot, (S. 191) og S. 482 Skilling grot, grossus solidus S. 456; en Grot var efter Arent Berntsens Forklaring (II. 555) i gamle Dage 9 Penge og 1 Skilling Grot i Sjelland 10, men i Jylland 9 Skilling; paa Arent Berntsens Tid regnedes derimod 1 Skilling Grot for 12 Stilling, jvfr. dog hermed Thestrups Krigsarmatur S. 458-459. Liggere, synes at betyde fremmede Kjøbmænd, som enten havde Bopæl i danske Kjøbstæder eller der laae Vinteren over, jvfr. Art. 3 og S. 170. S. 148. Hwort, hvorhen (S. 208 hwart) s. hwært i Anm. til Er. S. Lov S. 343. Dryncke, tyndt, slet D1; kaldes S. 285 drinckebeer, hvor beer formodentlig er det tydske Bier; kaldes sammesteds, ligesom her i Varianten, ogsaa kowenthe. . 388. Lær, laaner eller lejer; S. 306, betyder licer: lejer, jvfr. Herom Anm. til Er. S. Lov Wenner d. c. Slægtninge. S. 149. Timber, Tommer, isl. timbr. S. 153. Bethoes, bede om, forlange, s. Molbechs Gloss. til Riimkr. S. 302.1 S. 154. Som umgaar met stadhsens argisthe, som penser paa Stadens Værste, paa ondt imod Staden; argh, ond, s. Riimkr. S. 300. S. 155. Oc wære sidhen swo nær burgerskap, som burgemestere tycker ; ved de Ord swo nær er udentvivl underforstaact: til at tapæ eller noget lignende, jvfr. S. 519. Ugeef, det Modsatte af gjæv, her udentvivl det samme som Mindremand; S. 181 er ugeeft brugt som Oversættelse af det latinske irritum, ugyldigt, uden Kraft. S. 156. Uppalægge, paalægge. Fald, Tilfælde. I en beslægtet Betydning synes Verb. at falle at være brugt S. 503, naar det hedder: huad öll de fallet hafuer at driche, det Øl, som de tilfældigviis have at drikke, som det træffer sig at de have osv. S. 158. Screft, Skriftemaal, taghe screft, staae aabenbare Skrifte. S. 536. Madband, (S. 506 og S. 536) betegner Fredløshed, dog udentvivl blot i Herredet, ligefom manhalgh, jvfr. mit Grundrids af den danske Lovhist. II. §. 122 Not. d. sætning antyder iøvrigt omtrent det samme, som Romernes aqua & igne interdicere. Spitaals ls soot, ſpedalſt Syge. Tidh, did, derhen. S. 159, Afftræenges, bortjages, udvises, (S. 524). Barlast viser den rette Etymologi til vort Ballast (bar : blot - Last). Urensle og S. 170 orensel, Ureenlighed, Skarn. Ordets Sammen: Winterlaw (S. 193) og S. 294 winterlagh, Stibes Oplæggelse paa Land om Vinteren. well. 160.Steeth, give Sted, Plads, eller maaskee tilstede, ligesom ellers at stethie, s. Anm. til S. 4. Hemmeligh hus, Privet, Vandhuus; kaldes S. 251 hiemmælicheyt og S. 497 hemmeliig hett. (77)
